Havne vil registrere herreløst affald
Svømmende affald af plast, flamingo og metal er ikke kun et problem, når affaldet ligger i havet og ender i maverne på fisk og fugle.
Det er også en udfordring, når det herreløse affald finder vej til de danske havne. Kabysaffald, driftsaffald og affald, som skibene samler op fra havet, ender i bunker i havnene, hvor det samles ind som en frivillig gestus - men udgiften til at slippe af med affaldet igen er enorm.
Hvor mange penge de danske havne bruger på at sortere og komme af med affaldet, vides ikke. Der findes ingen officielle tal, men et estimat fra Danske Havnevirksomheder lyder på 2.000 ton om året. Ret beset findes der heller ikke én skemalagt måde at sortere affaldet på.
Nyt projekt i Jylland
Det skal der laves om på, mener flere jyske fiskerihavne. Havnene fra Hvide Sande til Skagen vil sætte et nyt projekt i søen, som skal registrere det indkomne affald i langt større skala, end det sker i dag. Det fortæller teknisk chef fra Hanstholm Havn, Peter Nymann.
- Vi har gennem mange år håndteret det her affald, og vi ønsker ikke blot at sende til forbrænding og deponere. Vi vil gerne have mere affald genanvendt. Derfor vil vi helst foretage en mere omfattende registrering af det indsamlede affald for at opnå et større omfang af sortering, siger Peter Nymann. Han mener, at ca. 20 procent af det indsamlede affald i dag bliver genanvendt. Det tal må gerne vokse.
Fiskerihavnene vil i de kommende måneder søge samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at finansiere projektet, men man søger også aftagere af de forskellige typer af affald - altså virksomheder, der kan omsætte skraldet til nye produkter.
- Vi vil have mulighed for at registrere, hvor affaldet stammer fra, hvilke typer af affald der er tale om, og hvordan vi bedst får sorteret og genanvendt det indkomne affald. Vi vil også gerne blive klogere på, hvor stor en del af affaldet, der er opfisket affald, fortæller Peter Nymann, der forventer, at projektet bliver en realitet i løbet af efteråret.
Stor forskel fra havn til havn
Hvor meget hav-affald samler I ind i Hanstholm Havn?
- Vi har faktisk ingen reelle tal, for der findes ingen særskilt registrering. Men det er en del. Vi kan også konstatere, at der fra havn til havn er stor forskel på, hvor stort problemet er, og hvordan havnene håndterer affaldet. Nogle havne har flest industribåde, andre har trawlere, vi arbejder med forskellige fangsttyper og forskellige nationaliteter, siger Peter Nymann.
Selvom projektet trækker mange ressourcer, ser den tekniske chef det som et krav, at havnene forsøger at være miljøbevidste.
- Vi er helt bevidste om, at vi selv er en del af udfordringen med affald i havet, og derfor vil vi hellere end gerne gøre en indsats for at samle, sortere og genanvende, siger Peter Nymann.
| Ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) ender 70 procent af affald, der findes i havet, på havets bund, 15 procent skyller op på kyster og 15 procent flyder i havoverfladen. På globalt plan vurderes det, at der er ca. 640.000 tons mistet fiskeudstyr i havet - heriblandt såkaldte "spøgelsesnet", der kan fange fisk og andre havdyr. (Kilde: EU’s miljøagentur, EEA) Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO Danmark) anslår, at der alene i Vestjylland opsamles 1.000 tons marint affald årligt. DTU Aqua har fundet plast i maverne på mellem 11 og 39 procent af torsk, sild og hvilling fra Nordsøen, Østersøen og Storebælt. En undersøgelse fra miljøsamarbejdet OSPAR har vist, at 93 procent af de undersøge havfugle af arten mallemuk, der er skyllet døde i land i Nordsøen, havde plastaffald i maven. Det vurderes, at cirka 90 procent af affaldet i havoverfladen, består af plast. Kilde: Miljøstyrelsen |
