23948sdkhjf

At kværne havemøbler til en god forretning

En næsten gratis og ganske simpel manøvre på genbrugspladser kan betyde ny kilde til højkvalitetsplast til genanvendelse.

I slutningen af august modtog Gitte Buk Larsen et dataark, hun selv kalder ”de tekniske beviser.” Dataarket kommer fra virksomhedens laboratorium og skulle afsløre, om Gittes formodning holdt stik.

Det gjorde den. Hvilket betyder, at en ny kilde genanvendeligt plast har fundet vej til genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i nordjyske Mariager.

- Jeg havde på fornemmelsen, at farvede havemøbler, der indleveres på genbrugspladser umiddelbart kan indgå i vores materialestrøm uden at blive bearbejdet. Det er et nemt og billigt materiale at få fat i, hvis bare den fraktion sorteres fra på genbrugspladserne, siger Gitte Buk Larsen, der er chef for forretningsudvikling og marketing hos virksomheden i Mariager.

Testen viser, at de granulerede havemøbler har en renhedsgrad, der gør, at det er et interessant produkt at få fat i for industrien, fortæller hun.

Indtil videre er det en pilotprojekt, men når ordningen kommer på plads, er der skabt grobund for, at Aage Vestergaard Larsen A/S kan modtage fraktionen af farvede havemøbler, kværne dem til granulat og derefter sælge det, så de kan indgå i produkter af genanvendt plast.

Sparer penge og arbejdsgange
En beregning viser, at der er cirka 4000 tons plast at hente fra kasserede havemøbler fra danske husstande inklusive kolonihaver og sommerhuse. Forud for dataarket og de tekniske beviser ligger et forsøg på en genbrugsplads i Aalborg, hvor man bad borgerne sortere kasserede havemøbler i containere til henholdsvis en hvid og en farvet fraktion.

- Hver gang vi sparer en arbejdsgang, er der penge at hente. Sorteringen i hvide og farvede møbler er nem at gøre for borgerne, og det koster ikke noget at lave en ekstra plads ude på genbrugspladserne, forklarer hun.

Grunden til, at det i første omgang er de farvede møbler, der har vakt interesse er, at de hvide stole og borde indeholder en varierende mængde talkum og/eller kalk, der farver produktet. Den variation betyder, at Aage Vestergaard Larsen A/S ikke kan redegøre for, præcis hvor meget der er i en mængde granulat fra hvide møbler, og så er produktet sværere at afsætte.

- Det kommer til at kræve en kunde, der er villig til at tage imod granulatet med den variation af kalk og talkum. Det er der ikke endnu, men det kan være det kommer, siger Gitte Buk Larsen.

Fra minus til plus
Den nye ordning med sortering af havemøbler ser desuden ud til at kunne lune i kommunekassen, fortæller Michael Damm der der chef for Bæredygtighed og Udvikling i Aalborg Kommune.

- Når vi er færdige med det her projekt, regner vi med, at vi har en indtægt på det, siger Michael Damm.

Inden for et par uger er der indført farvesortering af havemøbler på alle fem genbrugsstationer i Aalborg Kommuner. Og inden alt for længe, håber hun at resten landets kommuner følger trop.

- Vi er klar, når de er, siger Gitte Buk Larsen.

Se video om projektet her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094