23948sdkhjf

Firmaer i kø for at udfase plasten

Sugerør, bestik og nu også indpakning til dåseøl fjernes i store virksomheders tiltag mod plastikforurening.

Carlsberg fjerner omslaget fra sin sixpack med dåsepilsnere for at spare på mængden af plastik, som bryggerigiganten forbruger.

Dermed skriver Carlsberg sig ind i rækken af virksomheder, der har taget kampen mod plastikforurening i naturen til sig med små og store tiltag.

Se nogle af dem her:

Blandt de store internationale virksomheder er det blandt andet plastiksugerøret, der står til at forsvinde.

  • Det sker blandt andet hos burgerkæden McDonalds, kaffekæden Starbucks og flyselskabet American Airlines.
  • Initiativerne går blandt andet på at skifte til nedbrydelige sugerør eller papsugerør.
  • Starbucks forsøger også at komme helt uden om sugerørene ved at producere særlige låg.
  • Herhjemme er det især supermarkedskæderne, der er kommet med forskellige tiltag mod plastikforureningen.
  • I Lidl vil man reducere plastikforbruget, og det sker blandt andet ved helt at udfase indkøbsposer af plastik i løbet af 2018. I stedet skal varerne bæres hjem i papirposer.
  • I Salling Group (tidligere Dansk Supermarked) har kæderne Netto, Bilka og Føtex et erklæret mål om at bruge mindre plast og øge genbrug. Det betyder blandt andet, at salg af gafler, kopper, glas og tallerkener i plastik stopper senest i 2021. I stedet vil kunderne kunne købe service lavet af træ eller majsstivelse.
  • Også i Coop, der har kæderne Brugsen, Irma, Kvickly og Fakta, vil man gøre en indsats for at mindske brugen af plastik og dermed plastik forurening i naturen. Her stoppes blandt andet alt salg af plastikvatpinde. Coop vil skære 25 procent af forbruget af konventionel plastik i emballage og engangsprodukter med 25 procent i 2025. 
  • I Rema1000 skifter man de traditionelle plastik bakker til kød ud med en ny type genanvendelig plast.

Kilde: Ritzau, Reuters, AFP, dpa, supermarkederne.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093