23948sdkhjf

Ny direktør i Dansk Affaldsforening

Hun kommer fra en chefstilling i Concito og har erfaring fra både lands- og regionalpolitik, organisationsverdenen samt den kommunale sektor.

Det bliver Charlotte Fischer, der som ny direktør for Dansk Affaldsforening, skal stå i spidsen for den kommunale affaldssektors interessevaretagelse. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse. 

Hun kommer fra en stilling som chef for bæredygtigt erhverv i den grønne tænketank Concito og har tidligere blandt andet arbejdet som kommunikationsdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension.

- Vi har i Charlotte Fischer rekrutteret en kompetent profil med stærke kommunikative evner, indsigt i den kommunale verden og solid erfaring med cirkulær økonomi og interessevaretagelse. Det er den rette kombination af kompetencer i forhold til at sikre kommuner og affaldsselskaber gode rammer for at forsætte udviklingen af den cirkulære økonomi og sikre borgerne et sundt miljø og god, sikker forsyning, siger Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldsforening.

Derudover har hun siddet i Folketinget og regionsrådet i Region Hovedstaden for Radikale Venstre. Hun har ligeledes som fuldmægtig i KL erfaring fra den kommunale verden.

Charlotte Fischer tiltræder som direktør mandag 1. oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079