23948sdkhjf

Betech gearer op i Norge

Nu tager virksomhedens norske selskab også navnet Betech for at signalere samme bredde og kompetence som i Danmark

Betech i Norge og Danmark samles nu under fælles navn. Betech har danske adresser i Herlev og i Bramming ved Esbjerg, og virksomheden er specialist i tætninger og kundetilpassede polymere produkter som flangepakninger, gummitætninger, vibrationsdæmpere og støbte gummikomponenter til design og teknik.

Det danske selskab leverer individuelle løsninger til brancher som energiforsyning, transport, møbler, fødevareindustri og medico-branchen.

I Norge benyttede selskabet tidligere navnet Polymeric Solutions og var især kendt i offshore- og procesindustrien som leverandør til Equinor (tidl. Statoil), Kverner, Aker Solutions og Ulefos, men også møbelfabrikanter som Hjellegjerde og Brunstad.

Med navneskiftet ønsker Betech at styrke sit brand i begge lande, og i Norge vil indsatsen nu blive styrket på flere markeder.

Stort potentiale i Norge
Navneskiftet får ikke betydning for Betechs danske kundekreds, men administrerende direktør John Åge Lazar er glad for at få aktiviteterne i Norden samlet under ét og samme navn.

- Potentialet i Norge er stort, og vores norske afdeling har på få år formået at få en flot position blandt andet i offshore-branchen. Via det fælles navn kan vi bakke virksomhedens norske afdeling yderligere op, så Betech bliver endnu stærkere på flere markeder i Norge, siger John Åge Lazar.

I Norge forventer Betech fremover at styrke sin tilstedeværelse på markeder som mekanik og automation, elektronik og næringsmidler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066