23948sdkhjf

Sprøjtestøber satser på 75 procent vækst

Vejen går gennem satsning på de små og mellemstore i kundekartoteket.

75 procent vækst frem mod 2020. Det er den klare forhåbning og plan for vækst hos den sjællandske virksomhed AMP, der sprøjtestøber emner til medico- og teknikbranchen.

Vejen dertil bliver at satse på de små og mellemstore kunder, der endnu har et uudnyttet potentiale, skriver Sjællandske Medier.

- Vi bliver aldrig Novo eller Coloplast, men det er heller ikke deres kunder, vi går efter. Vi håndterer alle de små og mellemstore kunder, som bliver store engang. Det er vores vej til vækst, forklarer Henrik Aunstrup, der er salgsansvarlig hos AMP.

Væksten skal også understøttes af et planlagt byggeri på 700 kvadratmeter. Her skal der være renrum til produktion af medicoudstyr, ligesom et brandsikret form-rum også snart er en realitet.

AMP i Stensved beskæftiger 12 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.503