23948sdkhjf

Lego-forfalsker får fængselsdom for plagiat

Sælger får bøde og fængselsstraf for salg af forfalskede Lego-produkter.

10 måneders betinget fængsel og en bøde svarende til 56.000 danske kroner. Det er hvad en koreansk sælger er blevet idømt efter, at han har solgt forfalskede Lego-produkter.

Det skriver Lego på deres hjemmeside.

Myndighederne ransagede butikken sidste sommer og beslaglagde produkterne.

Ifølge dommen har den skyldige solgt 2627 falske Legoprodukter fra sin webshop i perioden fra juni 2016 til juni 2017.

- Vi sætter pris på, at retten i Sydkorea sætter så kraftigt et eksempel på beskyttelse og opretholdelse af produkters ophavsret. Vi vil fortsat tage kampen op med firmaer, der krænker vores ophavsret for at beskytte vores brand, siger Robin Smith fra ledelsen i den kinesiske og asiatiske afdeling af Lego.

Dommen betyder, at den idømte for nu er på fri fod, men hvis han inden for en periode på to år begår noget kriminelt, skal han afsone en dom på 10 måneders fængsel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078