23948sdkhjf

Poly Tech planlægger ny fabrik

Det er de store leverandører, der kommer til at overleve, mener direktøren.

Bramming-virksomheden Poly Tech, der laver elementer til vindmølle industrien, planlægger at opføre en ny fabrik.

Ideen kommer på bagkant af virksomhedens lancering af et nyt produkt til forkantbeskyttelse af vindmøllevinger i 2016. Vingernes levetid skulle efter sigende blive øget, hvilket betyder store forventninger til salget, skriver Finans.dk.

Første år blev der dog kun solgt 100 forkanter, men i år lyder salget indtil videre på 1.500. Derfor er der behov for mere produktionsplads, skriver mediet.

Eksplosiv vækst
Samtidig er Poly Tech generelt vokset eksplosivt. Siden 2013 har virksomheden tidoblet antallet af ansatte til cirka 370 og åbnet afdelinger i Kina og USA.

Og der er planer om en helt ny fabrik, skriver Finans. Den skal sikre, at Poly Tech kommer tættere på kunderne, men den nærmere geografiske placering er indtil videre ikke oplyst.

- Vores kunder har konsolideret sig, og for bare 10 år siden var der 20 virksomheder i vesten, der lavede vindmøller – nu er der seks væsentlige tilbage. De har brug for leverandører, som ikke bare har ét varenummer. Det er lidt som i detailhandlen, hvor kunderne prøver at undgå slagteren, bageren og skomageren. De vil ind i supermarkedet, hvor de kan få god vejledning om en langt større produkt-portefølje end bare en enkelt. Dem, der kommer til at overleve, er store leverandører med globale fodaftryk og høje kompetenceniveauer, siger administrerende direktør Mads Kirkegaard til Finans.dk.

Originalartikel: https://finans.dk/protected/erhverv/ECE10785296/dansk-underleverandoer-vil-hoeste-millioner-paa-vindmoelleproblemer/?ctxref=forside

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078