23948sdkhjf

Sommer i Danmark sætter pant-rekord

Ekstra væskeindtag blandt danskerne kan mærkes hos Dansk Retursystem, hvor panten for maj er blevet talt op.

Maj var den mest solrige i 100 år – og det gode vejr fik danskerne til at drikke ekstra meget. Da danskerne samtidig er blandt verdens bedste til at genanvende, har det betydet rekordmange flasker og dåser gennem flaskeautomaterne.

Tæt på 16 procent mere pantemballage er kommet ind i maj i år i forhold til året før, skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelse. 

- Danskerne har afleveret rekordmange tomme flasker og dåser i maj måned. Det betyder også, der er flere supermarkeder, restauranter osv., der skal have hentet tomme emballager, og de skal have hentet større mængder. Derfor kører vores indsamlingsbiler lige nu flere timer på vejene, så vi kan få det hele med, siger Marlene Fris, der er markedsdirektør i Dansk Retursystem.

4 millioner om dagen
Antallet af pantemballager er stødt stigende, men det er taget et stort nøk opad i maj 2018. Her indsamlede Dansk Retursystem 4 millioner flasker og dåser om dagen – mod knap 3,5 millioner sidste maj.

Fakta

  • Når en dåse genanvendes, kræver det kun fem procent af den energi, man ville bruge på at fremstille en helt ny dåse. Samtidig skal nye råstoffer som aluminium og olie ikke udvindes i naturen.
  • Ni ud af 10 tomme dåser og flasker kommer retur.
  • Sidste år indsamlede Dansk Retursystem 1,2 milliarder dåser og flasker. Det sparede naturen for 114.000 tons CO2. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093