23948sdkhjf

Nordea taber stort på Logstor

Slipper for bankgæld for 200 mio. kroner, og ejeren kommer med et lån på 160 mio. kroner

Producent af præfabrikerede fjernvarmerør, Logstor, har været meget tæt på den finansielle afgrund, og både bankforbindelse og ejer har måttet ile til med økonomisk hjælp. Det fremgår af årsregnskabet for 2017 fra Logstor Denmark Holding ApS, som er det danske moderselskab i Logstor-koncernen.

Logstors kreditter hos Nordea udløb med udgangen af marts i år, og det er lykkedes at skrue en finansiel hjælpepakke sammen, der sikrer Logstors fortsatte drift.

Nordea afskriver en del af sit lån til Logstor og vinker på den konto farvel til 200 millioner kroner. Og storbanken yder Logstor en ny kredit til erstatning for den, der udløb på 661 millioner kroner.

Rørkoncernens ejer, kapitalfonden Triton Fund III, bøder i hjælpepakken med et lån til Logstor-koncernen på 160 millioner kroner.

Med den finansielle hjælpepakke i hus skulle der være nok likvider i kassen til at give Logstors ledelse arbejdsro i de kommende år, skriver ledelsen i årsberetningen.

Årsregnskabet for Logstor Denmark Holding viser et underskud efter skat på minus otte millioner kroner.

Efter at Nordea har opgivet gæld for 200 millioner kroner, ville egenkapitalen ved årsskiftet have været på 236 millioner kroner og Logtsor-koncernens gæld reduceret med 360 millioner kroner.

Kim Christensen kom til Logstor som ny administrerende direktør i oktober sidste år.

Ved sin tiltrædelse forpligtede han sig på en ny forretningsplan, "Back to Black", som skal skabe overskud i Logstor og sorte tal på bundlinjen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062