23948sdkhjf

Plastindustrien: Uønskede sideeffekter ved afgift på vandflasker

Oppositionspartierne præsenterede torsdag en plan for at komme udfordringer med plastforurening til livs i Danmark.

Plastindustrien ser overordnet positivt på flere elementer i udspillet, blandt andet initiativet om at gøre indsamlingen af affald mere ensartet. Det fortæller Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien:

- Vi glæder os især over, at oppositionen har lyttet til ønsket fra både erhverv og NGO’er om at ensrette den kommunale affaldssortering. Det er helt afgørende for at kunne øge plastgenanvendelsen og gøre den mere økonomisk rentabel, siger hun.

Plastindustriens miljøpolitiske chef Christina Busk understreger dog også, at oppositionens plast-plan indeholder elementer, der ifølge brancheforeningen rammer skævt:

- Hvis man realiserer forslaget om at pålægge vandflasker i plast en afgift, så kan det have uønskede sideeffekter. En afgift vil formentlig medføre et øget salg af vand på karton, som på indersiden ofte er coatet med plast, og det gør det genanvendelsesprocessen sværere, når flere materialer er blandet sammen. I stedet bør vi fokusere på at blive bedre til at genanvende vandflasker i plasttypen PET, som er meget nem og attraktiv at genanvende, siger hun.

Læs rød bloks plastudspil her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093