23948sdkhjf

Lækket EU-dokument: Forbud mod sugerør, ballonpinde og engangsbestik

Medie er kommet i besiddelse af et lækket udkast til EU-direktiv.

EU-kommissionen går hårdhændet til værks i et kommende nyt direktiv og vil forbyde vatpinde i plast, ballonpinde, engangsservice med mere.

Det erfarer TV2, der har fået fat i et lækket udkast til et dokument fra EU-Kommissionen ifølge tv2.dk. Her understreger de, at der tale om et udkast til et forslag til det nye direktiv, men kilder bekræfter over for mediet, at det højst er detaljer der rettes derfra og til det endelige udspil.

I dokumentet står der, at de nævnte produkter af plast udgør 86 procent af den forurening, der findes i sandet på kyststrækninger.

Initiativet igangsættes for at ”…fokusere vores kræfter dér, hvor behovet er størst, er dette direktiv kun målrettet de engangsplastprodukter, man oftest støder på på EU’s strande, står der.

Fra brancheorganisationen Plastindustrien hilser man det kommende direktiv velkomment men maner til besindighed overfor at forbyde produkter uden at have passende alternativer på hånden.

- Jeg mener ikke, at det giver mening at forbyde et produkt – bare fordi det er fremstillet i plast – hvis alternativet så samlet set er miljømæssigt værre. Derfor håber jeg, at man vil tænke sig grundigt om inden, at man skrider til lovgivning, da EU’s kommende udspil i så fald vil være dårligt for både miljøet og antallet af danske arbejdspladser, siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk.

Læs reaktionen fra Plastindustrien her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079