23948sdkhjf

Plastindustrien: Både ris og ros til EUs fokus på engangsplast

Brancheorganisationen opfordrer til, at man ikke forbyder specifikke plastprodukter uden at have et miljømæssigt bedre alternativ på hånden.

Om kort tid forventes EU-Kommissionen at komme med et nyt udspil, der sætter fokus på engangsprodukter med det formål at forebygge, at plast ender i havet. Udspillet skal blandt andet indeholde forslag om at indføre et producentansvar på eksempelvis meget tynde plastposer, mens andre produkter som plastbestik og engangstallerkener i plast foreslås forbudt.

Men det er nødvendigt med grundige analyser inden man eksempelvis forbyder visse typer af plastprodukter inden for EU's grænser, lyder det fra brancheorganisationen Plastindustrien.

- Det er vores klare opfordring, at man i EU husker at undersøge, hvorvidt der findes miljømæssigt bedre alternativer til de plastprodukter, som står til at blive forbudt. Jeg mener ikke, at det giver mening at forbyde et produkt – bare fordi det er fremstillet i plast – hvis alternativet så samlet set er miljømæssigt værre. Derfor håber jeg, at man vil tænke sig grundigt om inden, at man skrider til lovgivning, da EU’s kommende udspil i så fald vil være dårligt for både miljøet og antallet af danske arbejdspladser.

Plads til forbedring
Hun peger også på, at Danmark til forskel for så mange andre lande har et effektivt affaldssystem, men at det faktum ikke må blive en sovepude.

- Vi skal i Danmark selvfølgelig stræbe efter at rykke os i en positiv retning, og det kan vi bl.a. gøre ved at designe produkterne smartere og samtidig opfordre forbrugerne til at bruge en skraldespand, når de har været en tur på stranden eller i skoven. Hvis både industri, myndigheder og forbrugere alle sammen tager en smule mere ansvar, så kan vi nå rigtig langt. Det behøver ikke være raketvidenskab at gøre det lidt bedre.

Plastindustrien har været initiativtager til Forum for cirkulær plastemballage, der i sidste uge lancerede en række anbefalinger til, hvordan Danmark fremadrettet kan designe emballage, så de i højere grad er egnet til genbrug og genanvendelse.

Læs alle anbefalingerne som pdf her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083