23948sdkhjf

Dansk teknologi skærer 60 procent af emballageforbruget

Tentoma har udviklet såkaldt strækfolie, der vender emballering på hovedet.

Virksomheden Tentoma A/S i Sønderjylland har udviklet en innovativ og ressourcebesparende teknologi, horisontal strækfoliering, som de har haft held med at udbrede til det europæiske marked.

Emballering af varer er normalt en omkostningstung proces for produktionsvirksomheder over hele verden. Men ved at vende en kendt teknologi om, har Tentoma udviklet en ny teknologi, der sparer både plastik, energi, mandskab og miljø.

Omvendt emballering
Indtil nu har emballering af store emner foregået ved at man mere eller mindre manuelt ruller overdimensionerede plastikstykker rundt om det, der skal pakkes, hvorefter man kører pakken ind i en krympeovn, hvor plastikken krymper ind og sætter sig stramt om emnet. Det betyder, at man bruger mere plastik end nødvendigt og skal holde store krympeovne tændt døgnet rundt.

Men med strækfolien er processen vendt på hovedet, fortæller direktør i Tentoma A/S

- Vi strækker folie vandret rundt om emnet, hvorefter plastikken selv trækker sig sammen og danner en hård skal om emnet. Det sparer op til 60 procent plastik, energi til ovnene og den manuelle og hårde del af pakkearbejdet. Samtidig bliver emballagen langt tættere, så indholdet ikke ødelægges undervejs, og pænere at sætte sit logo på,” forklarer Henrik Raunkjær, administrerende direktør i Tentoma A/S.

Tentoma er i disse måneder ved at installere RoRo StretchPack i så forskellige virksomheder som en fransk producent af geotekstiler til vejunderlag, en hollandsk importør af FSC-mærket tømmer fra Bolivia, et svensk savværk og Saint-Gobains Isover i Finland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078