23948sdkhjf

Ny finansdirektør til Dansk Retursystem

41-årige Lars Klepsch sætter sig den 16. april i stolen som finansdirektør i Dansk Retursystem.

Det sker i en tid, hvor Dansk Retursystem står over for store investeringer. Siden 2002 er markedet for engangsemballager steget voldsomt, antallet af tilmeldte emballager vokser år efter år, og virksomheden har gennemgået store forandringer.

Det betyder blandt andet at virksomheden står over for at skulle bygge en ny og større fabrik i Høje Taastrup, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

- Dansk Retursystem står over nogle meget interessante opgaver de kommende år i forhold til blandt andet et stort byggeprojekt, og det glæder jeg mig til at være med til,” siger Lars Klepsch.

Lars Klepsch kommer med 11 års erfaring fra BEC; de sidste fem år som finansdirektør og har gennem sin karriere blandt andet arbejdet med økonomistyring inden for investeringsprojekter.

Lars Klepsch er cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School, hvor han også har taget en MBA. Udover 10 år i BEC har han arbejdet i Skanska og i RGS90 Nordic og har en baggrund som revisor. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073