23948sdkhjf

Legekæde-kollaps gør ondt på Lego

Den danske klodsgigant har trecifret millionbeløb i klemme hos kuldsejlet legetøjskæde.

Det går ikke kun ud over kunder og medarbejdere i Toys R Us, at kæden har varslet lukning af samtlige 800 butikker i USA.

Danske Lego ser også ud til at få skrammer af lukkeplanerne.

Det skriver Finans.dk, der har set på et dokument, som Lego har sendt til det amerikanske retssystem på bagkant af Toys R Us’ varslede butikslukninger.

Mediet har talt med Lego-koncernens pressechef, der bekræfter, at Lego har 30 millioner US dollars i klemme hos Toys R Us, svarende til 180 millioner danske kroner.

- Beløbet, der fremgår af dokumentet, kan jeg bekræfte. Vi arbejder på at sikre en optimal løsning for Lego-koncernen, men har herudover ikke yderligere at bidrage med, skriver Roar Rude Trangbæk i en mail til Finans.

Finans.dk oplyser, at afviklingen af legetøjskæden foregår på en måde, hvor Lego ikke står først i køen til at få penge ud. Med andre ord bruges salget af Legos produkter fra Toys R Us til at betale andre kreditorer.

Også Toys R Us butikkerne i England er varslet lukkede, med mindre en ny storinvestor redder kæden. Butikkerne i Danmark bliver ikke ramt, da de er ejet af koncernen TopToy.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085