23948sdkhjf

Robotter reducerer forureningen hos medico-virksomhed

Renheden er sikret endnu mere efter indkøb af to robotarme til stabling af infusionsposer.

På den fynske virksomhed Medico Pack, der laver emballageløsninger til medicinalindustrien, er to nye robotarme flyttet ind i produktionen.

Det skriver Bila i deres nyhedsbrev.

Eventyret begyndte i foråret 2017, hvor virksomheden ønskede på at optimere to produktionslinjer til infusionsbeholdere, en type poser til drop. 

Valget faldt på to robotarme fra Universal Robots til at løse samme opgave på to forskellige linjer: stabling af færdige infusionsbeholdere inden pakning. Det har gjort det nemmere for virksomheden at i møde komme de skrappe krav, der er til hygiejne på produkter til medicinalindustrien.

– Førhen, når emnerne var blevet støbt og færdigmonteret, røg de ned i et opsamlingskar, hvor de lå, indtil de blev manuelt kontrolleret, stablet og pakket. Det mente vi måtte kunne gøres mere hensigtsmæssigt, både i forhold til produktionens effektivitet, men også i forhold til kontamineringsrisiko, forklarer Kenneth Sæderup Pedersen, der er projektleder hos Medicopack.

– Vi er meget opmærksomme på, at omgivelserne i produktionen er helt rene, og det samme gælder selvfølgelig de emner, vi producerer. Og behovet for en ny løsning kom sig i høj grad af, at vi gerne proaktivt ville forebygge risikoen for kontaminering med en løsning, som kunne erstatte pakkekarrene, tilføjer han.

Robot til stabling
Den ene UR-robot har været i sving siden januar, hvor den bidrager til den daglige produktion af cirka 12.000 infusionsbeholdere.

Her sørger den for, at de færdigproducerede infusionsbeholdere bliver stablet korrekt og er klar til at blive pakket. Når emnerne er blevet støbt, monteret og kontrolleret, kører de ad et samlebånd videre forbi UR-robotarmen, som med to OnRobot-gribere tager fat i to ad gangen og stabler dem i bunker af 10.

Den anden endnu venter på at komme i gang i produktionen.

– Pakkekarret er taget helt ud af linjen. Nu bliver de færdige emner i stedet stablet direkte op i bunker, hvor de ligger og hviler på to punkter, så de ikke er i berøring med et underlag. Og det bevirker, at risikoen for kontaminering er så godt som elimineret, siger Kenneth Sæderup Pedersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069