23948sdkhjf

Plastvirksomheder nomineret til byggepriser

En række plastproducenter markerer sig positivt i byggebranchen.

En række plastproducerende virksomheder er med helt fremme, når der skal uddeles priser på messen Byggeri ’18.

Plastmo har udviklet en skybrudsventil og er nomineret til Byggeriets Klimapris. Ventilen placeres under en bygnings nedløbsrør og leder almindelige regnmængder i kloakken, mens ekstreme mængder ledes ud i terrænet for at undgå kloakoversvømmelser.

Kingspan Insulation med hovedsæde i Roskilde, har udviklet et sortiment, K100 serien, med forbedret termisk ydeevne, og for det er de nomineret til Byggeriets Energipris.

Jackon Danmark A/S er nomineret til Byggeriets Miljøpris. Firmaet har udviklet en udvendig isoleringsløsning af EPS-materiale til kælderydervægge, der leder fugt ud af kontruktionen.

Materialet bliver ved afbrænding omdannet til CO2 og vanddamp.

Scan Underlay Production ApS er ligeledes nomieret til Byggeriets Miljøpris. Firmaet har udviklet et upcyclede gummi-tekstil-materiale fra genbrugte dæk som alternativ til de nuværende plastik-, oliebaserede- og flamingo-produkter.

Materialet bruges som lyddug i håndværkersektoren. 

Prisen uddelens på messen Byggeri '18, der afholdes 13-16. marts i Fredericia.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078