23948sdkhjf

Glasfiberfabrik rejser sig efter brand

Godt et år efter ulykken kan ny fabrik åbne på samme matrikel.

3. april 2017 blev en skæbnesvanger dag for Poca Glasfiber fabrik, der brændte ned til grunden. Men nu lysner det igen for producenten, der 1. maj i år forventer at klippe snoren til en ny fabrik på den gamle grund.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Fabrikken i Hedensted laver både og andre emner i glasfiber.

Og selvom branden var en tragedie, har ejerne grebet muligheden for at bygge noget spritnyt op fra grunden, fortæller en af dem til avisen.

- Ved at starte forfra, får vi mulighed for at bygge produtionen op, så den bliver så optimal som muligt og tilpasset vores produktion i dag. Vi har gode rådgivere på, men det tager tid, fordi vi vil være sikre på, at vi får den rigtige løsning, fortæller Betina Petersen Marker, der sammen med sin mand, Erik, ejer fabrikken.

Fabrikken bliver på i alt 4300 kvadratmeter og er større end den oprindelig bygning. Matriken rummer både produktion, montering, kontorer, udstilling og som noget nyt – motorværksted.

Årsagen til branden er endnu ukendt, men politiet har slået fast, at den ikke var påsat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081