23948sdkhjf

Lego dropper modelbyggeriet i Billund

Fremover bliver verdens Lego-byer bygget lokalt.

Lego har efterhånden modelbyer stående i diverse parker verden over, og indtil nu er alle de modelbyer blevet bygget i Billund.

Men til sommer er det fortid, fordi Billunds modelafdeling lukker. Herefter skal modelbyggeriet foregå i det lande og parker, hvor de skal opføres.

Det skriver netmediet Billund Online.

– Årsagen er, at efterspørgslen på Lego modeller er størst i Asien og Nordamerika, hvor de nye Legoland parker anlægges, og det giver mest mening at have modelbyggerne siddende tæt på disse markeder. Det har været en svær beslutning, og vores fokus er nu på at hjælpe de berørte medarbejdere videre, siger Kasper Tangsig fra Legoland Billunds PR-afdeling til mediet.

Han understreger, at Billund-afdelingens egen modelby, Miniland, ikke lukker, men det alene handler om den afdeling, der udvikler og konstruerer modelbyerne.

Afdelingen beskæftiger 20 medarbejdere, der bliver i afdelingen frem til sommer. To af de opsagte medarbejdere har allerede fundet beskæftigelse andet sted i Lego-virksomheden, mens resten endnu afventer deres videre forløb.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11