23948sdkhjf

Plastprisen 2018 – indstillingen er i gang

50.000 kroner er på højkant.

Sidste år tog Aage Vestergaard Larsen A/S Plastprisen 2017 med hjem til genanvendelsesvirskomheden i Mariager, og nu er det tid til at finde dette års vinder.

Plastindustrien har netop åbnet for indstillinger af kandidater til Plastprisen 2018, der bliver uddelt til foråret.

Plastprisen er blevet uddelt siden 1987, og sidste år oplevede Plastindustrien et rekordhøjt antal af indstillinger, hvilket glæder direktøren for Plastindustrien.

– I Plastindustrien har vi i stigende grad fokus på at fortælle de gode historier om vores virksomheder, vores produkter, vores materialer og de mennesker, der er en uundværlig del af branchen. Derfor holder vi fast i vores nye koncept fra sidste år, som vi fik rigtig god respons på fra både medlemmerne og vores omverden. Vi ønsker nemlig at hædre de virksomheder og personer, der gør en ekstraordinær indsats for at bidrage positivt til plastbranchens fremtid, siger Thomas Drustrup.

Ud af alle indstillinger bliver fem udvalgt og præsenteret til Plastdagen 17. maj , hvor vinderen endelig offentliggøres. Med prisen følger en check på 50.000 kroner.

Sidste frist for indstilling er 5. marts.

Læs mere om Plastprisen og indstilling af kandidater her.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095