23948sdkhjf

Ny millionstøtte til sorteringsrobot

Robotten skal blive bedre til at skille hård og blød plast.

Sidste år åbnede Nomi4s landets første affaldsrobot i Holstebro, der på avanceret vis sorterer affald i forskellige fraktioner.

Projektet er kommet til verden blandt andet med støtte på otte millioner kroner, hvor tre af disse kom fra Region Midtjylland og den resterende sum fra MUDP, der er Miljøteknologisk Udvikling og Demonstrationsprogram.

Nu har sidstnævnte haft tegnebogen fremme igen og har skudt yderligere 2,8 millioner kroner ind i robotten, oplyser Nomi4S i en pressemeddelelse.

Læs Plastforums artikel fra åbningen om robotsorteringen her.

Bedre fastholdelse
Pengene er øremærket en yderligere udvikling af anlæggets funktioner, siger diretør i Nomi4s.

- Vi er nået langt med teknologien, og robotterne kan allerede nu genkende og frasortere plastik. Der er dog mange udfordringer, for plastikaffaldet har forskellige forme og størrelser og kan være svært at genkende og gribe. Derfor er der stadig mange dele af processen, der skal forbedres, siger direktør Hans Bloch.

Med den nye støtte skal robotten blive mere effektiv ved at være hurtigere, sensoren skal blive bedre til at skelne mellem hård og blød plast, og robotarmen skal blive bedre til at holde fast i plaststykkerne, uddyber han.

Her stopper udviklingsmulighederne ikke. På sigt skal affaldsrobotterne også kunne sortere andre materialer som metal eller træ.

- Der er i udlandet stor interesse for robotteknologi inden for affaldssortering. Vi håber, at vi kan udvikle en effektiv affaldssortering i Danmark og samtidig skabe en løsning, der er attraktiv for udenlandske markeder, slutter Hans Bloch.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.629