23948sdkhjf

Millioner øremærket husstandsplast

Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) har bevilget 4.931.727,- kr. til projektet.

Projektet hedder "Udvikling af oparbejdningslinje til optimal genanvendelse af indsamlet plast fra husstande set i et cirkulært perspektiv”. Projektets partnere finansierer selv de resterende 3.603.225,- kr.

Formålet er at udvikle en fleksibel oparbejdningslinje til alle hårde plasttyper fra husstande.

Alternativ til nye råvarer
Hovedansøgeren er Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, som er Nordens største virksomhed for produktion af granulat i genanvendt plast. Granulatet, som er baseret på plastaffald/spild, kan og bør bruges som alternativ til en ny råvare og benyttes til at lave plastprodukter af, som kan genanvendes igen og igen.

- Vi meget stolte og glade over, at bestyrelsen for MUDP har fundet vores projekt interessant nok til, at de vil være med til at søsætte denne enestående mulighed for at udvikle teknologi til at sikre, at det husstandssorterede plast kan forarbejdes til et højkvalitets granulat til gavn for den plastproducerende industri, siger administrerende direktør Franz Cuculiza fra Aage Vestergaard Larsen A/S.

Han tilføjer, at miljøet spares for 2.4 kilo CO2 udslip for hvert kilo genanvendt plast, der produceres og bruges som et alternativ til at skulle købe en ny plastråvare.

Udviklingen af den nødvendige teknologi vil ske i tæt samspil mellem danske sorteringsanlæg, plastproducerende virksomheder og teknologileverandører, og projektet vil skulle lede til fremstillingen af produkter, der kan indgå i den cirkulære økonomi.

Typiske plasttyper
Udviklingen omfatter løsninger til oparbejdning af HDPE og PP, som er de mest forekommende plasttyper i de private husstandes plastaffald. Endvidere udvikles løsninger til oparbejdning af sort plast og vanskeligt genanvendelige PET-produkter (bakker og multilagskonstruktioner), der p.t. i overvejende grad går tabt til afbrænding

- Vi ser frem til at komme i gang og er sikker på, at vi med de mange erfarne samarbejdspartnere i projektet nok skal komme i mål med vores målsætninger om at højne kvaliteten markant i husstandsplasten ved at få opbygget en fleksibel oparbejdningslinje til hård plast, siger Projekt- og optimeringschef i Aage Vestergaard Larsen A/S.

Bo R. Jacobsen- bliver projektets tovholder. 

Projektets deltagere er:

  • Dansk Affald A/S
  • AL2-Teknik A/S
  • I/S Nomi4s
  • I/S Reno Nord,
  • Sky-Light A/S
  • I/S Amager Ressourcecenter
  • Teknologisk Institut
  • Aage Vestergaard Larsen A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063