Udskældt plastpose får endelig dom
Nu skal vi én gang for alle blive klogere på, om vi helst skal købe plastposer, papirsposer eller noget helt tredje, når vi bærer vores varer hjem fra supermarkedet og samtidig gerne vil passe på miljøet.
Det er DTU, der med en livscyklusvurdering skal sammenligne miljøbelastningen ved at bruge plastbæreposer, stof, papir eller bioplast.
Undersøgelsen er initieret af miljø- og fødevareministeriet. Dansk Erhverv og brancheorganisationen Plastindustrien deltager desuden i projektet.
- Mange har en mening om, hvilken slags pose, der er bedst. På det seneste er der også dukket bioplastposer op. Både som forbruger og minister vil jeg gerne have, at det er nemt at vælge den bedste løsning for miljøet. Derfor sætter jeg nu gang i en undersøgelse, der skal skabe klarhed, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.
DTU: Sådan gør vi
Der er en lang række poser tilgængelige i butikkerne i dag: Tynde LDPE poser med og uden selvstændig hank, PP-poser, der både er vævet og ikke er vævet, vævede PET poser, papir, bomuldsposer, hørposer, m.fl. DTU ønsker i projektet at kigge på, hvad produktion, brug, transport og bortskaffelse betyder for de bæreposer, vi køber i supermarkedet.
Det fortæller Anders Damgaard, senior researcher hos DTU Environment til Magasinet Plast:
- Alle disse poser har forskellige vægt, volumen og egenskaber. Det kan derfor være vanskeligt at sige, hvornår én type pose er mere miljørigtig end en anden. I miljøvurderingen ønsker vi derfor at se på, hvor meget større miljøpåvirkningen er for de forskellige poser i forhold til produktion, brug, transport og bortskaffelse. Det gør vi ved at kigge på en lang række miljøpåvirkningskategorier, for eksempel klimaforandringer, forsuring, næringsstofbelastning og ressourceforbrug for at se, om en pose er bedst indenfor alle kategorier, eller om det mere drejer sig om, at forskellige poser klarer sig bedst indenfor forskellige kategorier, siger Anders Damgaard.
Den endelige dom vil falde med en konklusion baseret på, hvor mange gange man skal genbruge en pose, for at den "vinder" over andre poser, indenfor alle disse parametre.
- Vi er stadig i gang med beregningerne, så der er ikke nogen vurdering endnu af, hvordan alle de forskellige posetyper falder ud i forhold til hinanden, oplyser Anders Damgaard.
460 mio. plastbæreposer - om året
Vi bruger for 460 millioner plastposer om året, bare i Danmark. Derfor er det vigtigt, at danskerne kan træffe et rigtigt valg. Det mener miljøchef for Plastindustrien, Christina Busk. Hun mener ikke, at plastposen har fortjent at være så udskældt, som den ofte er. I forbindelse med, at discountkæden LIDL for måneder siden meldte ud, at man dropper salg af indkøbsposer af plast, sagde Christina Busk blandt andet:
- Talrige undersøgelser peger på, at plastposen er klart bedre end sine alternativer. Særligt når vi sammenligner med poser af bomuld, der i langt de fleste tilfælde vil blive det, forbrugeren vælger istedet."
En australsk undersøgelse har tidligere vist, at der går ca. dobbelt så meget CO2 til produktionen af en papirpose som til en typisk plastpose fra et supermarked.
Og nu skal livscyklusvurderingen fra DTU altså én gang for alle sætte tyk streg under, hvilken bærepose miljøet selv ville pege på, hvis det kunne vælge.
