23948sdkhjf

- Væk med bøvlet og bureaukratisk afgift på PVC

Ny rapport viser skattefagligt grundlag for at droppe afgiften på PVC. Plastindustrien og PVC Informationsrådet bakker op.

Skatteministeriets embedsmænd vurderer i en ny rapport, at der rent skattefagligt er god grund til at fjerne afgifterne på PVC og ftalater.

Anbefalingen er en foreløbig kulmination på en proces, som regeringen iværksatte i februar 2016 ved at udpege et Saneringsudvalg, der har haft til formål at udpege uhensigtsmæssige afgifter for erhvervslivet.

Hos brancheforeningen Plastindustrien glæder adm. direktør Thomas Drustrup sig over, at regeringen ønsker at rydde op i afgifter, der er unødigt administrativt bøvlede.

- Skatteministeriet vurderer, at det årligt koster danske virksomheder 8 millioner kroner at foretage de nødvendige og tidskrævende indberetninger, som rammer hele værdikæden. Samtidig giver afgiften på PVC kun staten et samlet provenu på 20 millioner kroner. Derfor er PVC-afgiftsloven et klokkeklart eksempel på en afgift, hvor forholdet mellem provenuets størrelse og de administrative byrder for erhvervslivet ikke hænger særligt godt sammen, siger han.

Bøvl i værdikæden
Og i PVC Informationsrådet er man enig.

Bøvlet kan bedst illustreres med PVC-gulve som eksempel, der er et af de store afgiftsbelagte områder. Afgifterne skal håndteres hele vejen gennem belægningsleverandørernes handelssystem. Det sker i dag fra belægningsleverandøren til grossisten og videre til forhandleren, entreprenøren og til slutbrugeren. Har leverandøren returvarer, reklamationer eller lignede skal hele processen køres baglæns, siger Ole Grøndahl Hansen, der er administrerende direktør i PVC Informationsrådet.

Han tilføjer, at selvom det drejer sig om ganske små individuelle afgiftsbeløb, så er systemet bådet sindrigt og bureaukratisk, hvor afgiften blandt andet er afhængig af konstruktion, vægt og indhold.

- Det siger sig selv, at en ophævning af afgifterne vil frigøre en masse tid hos virksomhederne. Afgifterne har desuden ikke haft nogen effekt på salget af PVC/vinyl-gulve, da disse har klare fordele når det angår holdbarhed, rengøring, vedligehold mv. Og i øvrigt har vinylgulve længe være fremstillet uden de uønskede ftalater, hvilket er sket som følge af EU-kemilovgivning.

Million-reduktion
Den nye analyserapport fra Skatteministeriet fungerer som et konkret indspil til de nuværende forhandlinger om en nu erhvervs- og vækstplan. På forhånd har regeringen lagt op til at reducere afgifter 115 millioner kroner i 2018 og 2019 stigende til 120 millioner kroner i 2020.

PVC-afgiften tilfører - som tidligere nævnt - årligt 20 millioner kroner til statskassen, og Skatteministeriet vurderer, at de miljømæssige konsekvenser ved at ophæve afgiften vil være begrænsede.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093