23948sdkhjf

Spritnye tal: Eksport af plast hamrer afsted

Eksport af plader, rør, ark, slanger og profiler er højdespringer, viser nye tal fra DI-analyse.

Danske plastvirksomheders eksporttal viser gode takter. Det afslører en opgørelse i en spritny undersøgelse, der er på vej fra brancheorganisationen Plastindustrien. Undersøgelsen er lavet af Dansk Industri.

Tallene viser, at 2016 har været et særdeles godt år for plast-eksporten.

Den primære plastindustri eksporterede for mere end 14 milliarder kroner i 2016. Det er 2.715 milliarder mere end året før. Og hele fire milliarder mere, end der blev eksporteret for i 2014, hvor plastbranchen eksporterede for 10 milliarder kroner.

Eksport af plader, rør, ark og slanger og profiler af plast er absolut højdespringer: Her lød væksten på 20,3 procent i 2015, mens den i 2016 lød på 54,6 procent.

Tallene overrasker ikke administrerende direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup. Hans oplevelse er nemlig, at mange af de danske plastvirksomheder nu er gearet til at indtage resten af verden.

- Væksten er et udtryk for flere forskellige nye tiltag i den danske plastbranche. Men helt overordnet set er det tegn på, at branchen er kommet ud på den anden side af en krise, hvor vi tabte en del markedsandele. Andele, vi nu har genvundet, siger Thomas Drupstrup.

Væksten hænger også sammen med at den europæiske økonomi er klar til at importere danske plastprodukter. Og at plastbranchen i Danmark i det hele taget er blevet skarpere på at opsøge eksportmulighederne.

- Nogle virksomheder har vundet væsentlig større markedsandele end de før, siger Thomas Drustrup.

De danske plastvirksomheder har haltet lidt bagefter den øvrige fremstillingsindustri, når det kommer til eksport. Handler den nye tendens om, at man også tør satse lidt mere?

- Det gør det. Virksomhederne mistede 1/3 af arbejdskraften under krisen, og på trods af dét, har man vækstet siden 2009. Nu har man så nået et punkt, hvor fundamentet er så stærkt, at man er mere risikovillige.

Tallene fra DI er så nye, at Plastindustrien med Thomas Drustrup i front endnu ikke har nået at dykke ned i årsagerne til eksportvæksten.

- Det arbejde starter nu, for vi vil gerne blive klogere på baggrundene for tallene i analysen, så både vi og ikke mindst vores medlemmer kan drage erfaringer fra kollegerne i branchen, siger Thomas Drustrup.

Læs tema om eksport i det nye nummer af Magasinet Plast.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094