23948sdkhjf

Sønderjysk genanvendelses-virksomhed sælger ud

Lotra overtager dele af 7-9-13 Recycling i Gram.

Miljøvirksomheden Lotra i Kolding, som er en del af Reconor-gruppen, udvider nu dækningen i Sønderjylland med overtagelsen af en række aktiviteter fra 7-9-13 Recycling i Gram.

7-9-13 Recycling har gennem de senere år øget aktiviteterne inden for genanvendelse af affald og formået at sikre en meget effektiv genanvendelse af blandt andet forskellige fraktioner plast, herunder blandt andet folier og PVC. 

Virksomheden opkøber plast fra industrien og sælger videre til genanvendelse eksempelvis til det tyske marked.

Ejeren af 7-9-13 Recycling Jens Harboe Juhl afhænder sin virksomhed af helbredsmæssige årsager.

Lotra overtager indsamling og behandling af affaldet for 7-9-13 Recyclings kunder fra 1. november 2017.

Salgsprisen offentliggøres ikke.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094