23948sdkhjf

Cava Plastics gik i kundernes sko

En sammenklappelig hundekurv vendte rollefordelingen på hovedet for plastvirksomhed.

Umiddelbart rimer babybadekar og hundekurve ikke rigtig på hinanden. Men hos Cava Plastics ligger disse to produkter lige i forlængelse.

Det var nemlig Cava Plastics der i tidernes morgen var aktiv part i at udvikle og efterfølgende producere det sammenklappelige babybadekar, og det blev startskuddet til et nyt eventyr ala hundekurv, hvor de for alvor skulle prøve at stå i rollen som kunde.

- Pludselig var det os, der skulle finde ud af, hvad vi ville have, og hvad der kunne lade sig gøre. Os, der skulle henvende os til potentielle kunder og interessenter og tage stilling til både kommercielle og tekniske udfordringer og ønsker. Vi skulle stå for hele processen fra start til slut, siger administrerende direktør i Cava Plastics Shapour Krog.

Resultatet blev en patenteret sammenklappelig hundekurv i PP og TPE, der absolut har paralleller til badekarret på det funktionelle niveau men alligevel er helt sin egen. Samtidig gav processen et unikt indblik i, hvordan det er at stå i kundernes sko, siger direktøren.

- Produktionen og processen har gjort os endnu bedre samarbejdspartner for vore øvrige kunder. Vi har fået bedre forståelse for deres udfordringer og daglige problemstillinger, så vi er helt klart kommet klogere ud af det her, siger Shapour Krog.

Udfordrende sammenklappelighed
Hundekurven er lavet efter en to-komponent sprøjtestøbning, hvor linjerne, der foldes efter, er indarbejdet i konstruktionen. Og netop bevægeligheden blev lidt af en udfordring for Shapour Krog og hans medarbejdere.

- Det er ikke nyt at sprøjtestøbe med flere materialer. Udfordringen ved hundekurven var at sprøjtestøbe et produkt med en mobilitet tænkt ind i konstruktionen med en særlig funktion og holdbarhed. Så er det også en teknisk udfordring i at sprøjtestøbe det hårde og bløde materiale sammen kant mod kant, så det baksede vi en del med, siger Shapour Krog.

Til bunds i hundepsykologi
Hundekurven tog et par år at udvikle, netop fordi Cava Plastics skulle i dybden med ”hunde-psykologi” og dyret opførsel og ikke mindst ejernes ønsker og krav til hundens velvære og sundhed.

- Jeg er ikke selv hundeejer, men nu ved jeg alt om hunde. Kurven er lavet så det passer til, hvordan de opfører sig, men også hvordan ejerne vil have hundenes udstyr til at være. Der er intet, der er tilfældigt på den kurv. Hvis noget er forkert, så er det fordi, vi ikke har tænkt og løst det rigtigt, men der er også det fakta, at i mange tilfælde er der forskel mellem hundens ønsker og dens ejer, siger Shapour Krog.

Samtidig ønskede virksomheden at producere kurven af phthalat- fri og uskadelige materialer, som også skulle kunne genbruges af hensyn til miljøet.  Så der var så mange hensyn at tage.

Voksende kæledyrs-industri
30-40 procent af de produkter, der går ud af lageret i Mariager, hører til i den dyre ende af industrien. Så hvorfor kaste sig over noget så jordnært som en sammenklappelig hundekurv, når produktionen af designerlamper kører?

- Kæledyrsindustrien er en del større end markedet for babyprodukter, så der ligger et kæmpe potentiale for os der. Kæledyrsejere bliver mere bevidste forbrugere, stiller krav til dyrenes produkter og vil gerne betale for dyrenes velvære og ikke mindst for miljøet, så vi er meget spændte på at få markedsført produktet, siger Shapour Krog.

Hundekurven går i handlen senere på året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078