23948sdkhjf

Emtelle Group på opkøb i tysk virksomhed

Opkøbet skal styrke positionen i Europa.

Emtelle Group har mandag offentliggjort opkøb af tyske Moore GmbH.

Opkøbet vil øge koncernens totale kapacitet væsentligt og åbne markedet i Europa, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Samtidig skifter den tyske virksomhed navn til Emtelle GmbH.

Moore GmbH er en tysk producent af telekommunikationskanaler og drikkevandsrør. Virksomheden, som i over 15 år har fremstillet HDPE-rørledninger til det europæiske marked, lukkes kortvarigt ned og skifter herefter navn til Emtelle GmbH.

- Der er en naturlig synergi mellem vores kompetencer og produktsortimenter, og det er en god handel for begge virksomheder. Tilføjelsen af produktionskapacitet placeret centralt i Vesteuropas største land er en vigtig, komplementær udbygning af vores danske og britiske produktionsenheder. Som en samlet koncern kan vi i endnu højere grad leve op til den stigende globale efterspørgsel efter fiber – ikke mindst fordi der nu knyttes en fabrik til vores nuværende salgsteam i Tyskland. Det øger vores tilstedeværelse markant på det marked, der har det største FTTP-potentiale i Europa siger Emtelle-koncernens CEO, Mads Høgfeldt.

Med opkøbet øger Emtelle virksomhedens produktionsfaciliteter markant, der er allerede planlagt investeringer i yderligere kapacitet og kompetencer i den nye virksomhed i Tyskland.

Emtelle Group, som med base i Skotland og fabrikker i bl.a. Sønder Felding i Danmark, er blandt Europas førende producenter af rør og optiske fibersystemer til telekommunikation

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078