23948sdkhjf

- Ingen vælger en leverpostej ud fra låget

Stryhns-leverpostejen er et stykke dansk kulturarv, hvis opskrift man absolut ikke piller ved. Men der er plads til innovation rundt om kerneproduktet.

Selv i disse nynordiske madtider står Stryhn’s Leverpostej som et gastronomisk nationalklenodie på linje med guldbarrerne fra Toms, kakaomælken fra Cocio, kartoffelchippen fra Kims og Faxe Kondi-sodavanden. Disse produkter er helligbrøde – dem piller man ikke ved.

Det kunne Stryhns heller aldrig finde på med den klassiske blå, grovhakkede leverpostej, forsikrer administrerende direktør Kristian Kornerup Jensen.

- Men der er plads til noget innovation rundt om produktet, tilføjer han.

Et eksempel på det er det nye kliklåg og de redesignede foliebakker, som Stryhns har udviklet til sine leverpostejer. Den styrkede foliebakke skal give en mere stabil emballage, selvom bakken tages ind og ud af køleskabet et væld af gange, mens låget både er tykkere og slutter tættere end sin forgænger, bedyrer Kristian Kornerup Jensen.

Et andet eksempel er, at Stryhns har valgt at dele etiketten op, så EAN-nummer, varedeklaration og så videre flyttes om på undersiden af bakken. Det giver mere plads på oversiden af bakken til at fremhæve brandet.

Berlingske gjorde sig morsom
Det kan lyde som petitesser, og det nye kliklåg gav da også anledning til et par syrlige bemærkninger i Berlingske, der ikke ligefrem var imponeret over, at en leverpostejs-producent begynder at reklamere for et forbedret låg.

Har kunder nogensinde foretrukket et specielt mærke pålæg på grund af emballagen, spurgte avisen. Kristian Kornerup Jensen medgiver, at en ny emballage selvfølgelig ikke er noget, der får salget af Stryhns-leverpostej til at eksplodere, men:

- Der er ikke nogen, der vælger leverpostej ud fra låget. Det er simpelthen bare et spørgsmål om, at vores forbrugere har haft et ønske om at få en mere stabil emballage og et bedre låg, og det vil vi gerne give dem, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, at dem der køber de nye bakker, vil anerkende, at de er blevet lidt bedre. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078