Bedre materialeforståelse skal skabe mindre spild
Virksomheder hvis produkter skabes gennem kraftig deformationsbearbejdning, herunder dybtræk, kender problematikken med, at materialet bryder eller revner under produktion. Det koster både kassationer og tab af procestid, som måske kunne undgås. Denne udfordring vil Teknologisk Institut være med til at løse med deres nyindkøbte Electron Backscatter Diffraction-detektor (EBSD). Det skriver de i en pressemeddelelse.
- Med EBSD-detektoren kan vi teste prøver af et materiale og hjælpe til med at vurdere, om det vil bryde ved strækning. Vi er stødt på flere virksomheder, hvor materialet ikke kan bearbejdes på trods af, at det overholder materialespecifikationen. Ved at bruge EBSD i udviklingsprocessen og til specifikation af materialekrav kan virksomheden mindske materialespild og procestid, siger seniorspecialist Per Sigaard Christensen fra Teknologisk Institut.
EBSD benytter diffraktionsprincipper til at karakterisere materialers mikrostruktur og adskiller sig fra konventionelle teknikker ved at kunne identificere både faser, tekstur og residualspændinger i materialer. Teknikken har bred industriel anvendelse og bruges allerede i produktudviklingen og til kvalitetssikring hos større udenlandske metalproducenter, men potentialet er også stort hos mindre danske virksomheder.
- Teknologisk Institut vil som de første kunne tilbyde analyser med EBSD til den danske industri. Vi mener, udstyret vil kunne udbygge de danske virksomheders materialeforståelse og bistå i udviklingen af nye innovative produkter, siger Nikolaj Zangenberg, Centerchef hos Teknologisk Institut.
EBSD kan benyttes til evaluering af materialers formbarhed og vil for eksempel være relevant for producenter af produkter som bildøre, vinduesbeklædning og håndvaske i aluminium. Men også nye produktionsmetoder vil have gavn af teknikken.
- Emner produceret gennem 3D-print indeholder mange residualspændinger, på grund af opbygningsmetoden i 3D-print. Ved at teste 3D-printede emner gennem EBSD kan producenten ændre på printteknikken, som for eksempel svejseretningen, for at opnå det bedste produkt, siger Per Sigaard Christensen.
