Jubilæum: Skandinaviens første kompositbro fylder år
Af Benita Dreyer-Andersen
Da Skandinaviens første kompositbro blev bygget i 1997 var den innovativ og grænsesøgende. I år fylder broen 20 år, og selvom glasfiberkomposit ikke længere er et nyt materiale, så rykker det stadig grænserne for nye måder at bygge bro.
Udover at være den første af sin art i Skandinavien er Fiberline-broen også den første kompositbro i Europa, der fører over en jernbane. En succeshistorie, der var med til at bygge bro mellem mennesker i Kolding og mellem nye og gamle tankegange inden for arkitektur og infrastruktur, skriver Fiberline i en pressemeddelelse.
- Dengang var Fiberline-broen state of the art inden for fodgængerbroer, og det vakte meget interesse, at det kunne lade sig gøre at bygge en bro udelukkende i komposit. Broen var med til at opbygge tilliden til GFRP som byggemateriale og har banet vej for mange kompositbroer sidenhen. I dag 20 år senere beviser broen til stadighed, at det kan lade sig gøre at lave en holdbar bro, men også at komposit er et konkurrencedygtigt alternativ til traditionelle konstruktionsmaterialer, siger Henrik Thorning, grundlægger af Fiberline Composites A/S
Video: Se byggeriet af broen i 1997.
20 år og 3000 broer
Sidenhen er godt 3000 broer med profiler fra Fiberline poppet op i det europæiske landskab, enten udelukkende i komposit eller som hybridbroer. Flere af disse er ligesom Fiberline-broen anlagt over en jernbane, det er nemlig her kompositmaterialet grundet sin lave vægt og vedligeholdelsesfrie egenskaber gør sig særligt gældende.
- Hele ideen bag Fiberline-broen var at tænke brobygning på en anden måde og udnytte et nyt materiales muligheder. Med glasfiber kunne vi skabe en mere bestandig bro, der modsat beton og træ ikke korroderer eller rådner, samt udnytte det lette materiale til at præfabrikere større broer, så man kunne nedsætte montagetiden og lave mindre fundamenter, siger Henrik Thorning.
Kosmetisk vedligeholdelse
Her 20 år senere opfylder broen stadig sit primære formål med at guide cyklister og fodgængere sikkert over en af Danmarks mest trafikerede jernbanestrækninger nord for Kolding.
Men den underbygger også Fiberlines formodning fra 1997 om, at broen de første 50 år ikke ville kræve andet end kosmetisk vedligeholdelse. Indtil i år har broen nemlig ikke haft behov for anden vedligeholdelse end fjernelse af graffiti et par gange.
Derudover lavede Rambøll i 2013 en dybdegående tilstandsrapport af Fiberline-broen, herunder materialets holdbarhed. Konklusionen var, at efter 15 års drift og eksponering for sol, frost og saltning var materialeegenskaberne som ved opførelsen i 1997:
"Der kan ikke konstateres nogen form for signifikant afvigelse i materialeegenskaberne, og det er Rambølls bedste vurdering på baggrund af de udførte forsøg, at materialeegenskaberne ikke er ændret efter 15 års drift af broen”
Det er desuden Fiberlines forventning, at broen heller ikke vil kræve strukturel vedligeholdelse de næste 20 år, en økonomisk gevinst for Kolding Kommune, da de løbende omkostninger til broen vil være langt lavere end for broer af traditionelle materialer og dermed gør glasfiber til et konkurrencedygtigt alternativ.
- Man var meget nysgerrig på det nye materiale, også selvom den danske byggebranche i 1997 var meget konservativ, men dengang kunne man ikke dokumentere, at glasfiber ift. anlægsomkostningerne kunne konkurrere med traditionelle materialer som stål, beton og aluminium. Der er sket rigtig meget i udviklingen siden, allermest på samlingsniveau, og ser man samtidig på vedligeholdelsesomkostningerne på langt sigt, så bliver glasfiber mere prisneutralt, siger Niels Tornsberg, leder af konstruktionsafdelingen i Rambølls division, Large Projects.
| Fakta: Broen i Kolding
|
