23948sdkhjf

’Husholdningsplast bør ud på det frie marked’

Plastindustriens miljøpolitiske chef kritiserer, at kommunerne i dag har retten til plastaffaldet fra borgernes husholdninger. Det bremser genanvendelsen, påpeger hun.

Danmark er placeret på den europæiske sidsteplads ud af 30 lande, når det handler om graden af genanvendelse af plastaffaldet fra husholdninger og private forbrugere.

- Den placering skal forbedres, slår Christina Busk fast.

Hun er miljøpolitisk chef i Plastindustrien og tovholder i den fælles arbejdsgruppe Forum for cirkulær plastemballage. Hun påpeger, at nøglen til en bedre placering i høj grad ligger i en ændring af de regler, som i dag giver landets kommuner frie tøjler til at håndtere husholdningsaffaldet, som de vil.

- Nationalt er den store udfordring, at vi har et eksisterende system, der i høj grad er styret af kommunerne. Systemet giver hver kommune lov til at sortere husholdningsplads på den måde, de selv synes er givtigt for dem, siger Christina Busk, som kalder det direkte uheldigt, at kommunerne i dag henviser plast til forbrænding på forbrændingsanlæg, kommunerne selv ejer.

Reglerne bremser
De nuværende regler bremser i følge Christina Busk udnyttelse af den kæmpe genanvendelsesværdi, som plastaffaldet indeholder, hvis det indgår i en cirkulær økonomi.

- I de kommuner, som genanvender plasten, bliver plasten samlet meget forskelligt ind, hvilket giver små mængder. Kommunerne kigger på, hvad forbrugerne kan finde ud af at sortere, men de burde kigge mere på industriens mulighed for genanvendelse af plasten, siger Christina Busk.

Derfor appellerer Christina Busk og Plastindustrien til en justeret af loven på området. Hun ser gerne, at plastaffaldet fra husholdninger sendes ud på det frie marked.

- Når kommunerne råder over plasten fra husholdningerne gennem den såkaldte anvisningsret, så betyder det, at vi har gjort forretningsudvikling og innovation på dette område til en kommunal opgave, selvom vi har mange private genanvendelses-virksomheder, der står klar til at byde ind. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger hun.

Hun håber, at der kan samles politisk flertal for at ophæve kommunernes anvisningsret til plasten og indføre udbudspligt på det kommunale affald.

- Det vil være en forudsætning for, at vi kan udvikle en cirkulær økonomi, der kan stå på egne ben, siger hun og henviser til den succes, som vi i Danmark har med genanvendelse af plast fra industri og erhverv.

- Det danske plastaffald fra erhvervene er i dag mere eller mindre frit tilgængeligt for danske genanvendelsesvirksomheder. På det område har vi opbygget en innovativ industri, der både leverer private arbejdspladser og rigtig fine genanvendelsesprocenter, siger Christina Busk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062