23948sdkhjf

Mikroplast skal ud af sjællandske sygehuse

Mikroplastik skal være fortid på sjællandske sygehuse, mener politiker.

Det skal være slut med at købe karklude, rengøringsmidler og cremer, der indeholder mikroplastik, til de sjællandske sygehuse.

Det mener S-politiker i Region Sjællands regionsråd Freddy Blak, der har fået opbakning fra kollegerne i regionens forretningsudvalg til et forslag om en regional indsats mod mikroplastforurening, skriver Dagbladet Ringsted.

- Mængden af udledt plastik, der udledes i verdenshavene, svarer til at tømme en skraldebil i havet hvert eneste minut. Det er et kæmpe miljøproblem. Jeg er selv lystfisker, og det er efterhånden ikke småting, vi finder i fiskene, siger Freddy Blak om baggrunden for forslaget. 

Ifølge DTU-forskere ender mellem fire og 12 ton plastik i havet hvert år. Og det tal forventes at blive fordoblet inden for 10 år. 

Problem til  nsæte generationer
Havbiologer har i løbet af de seneste år fundet to »øer« af plastik i Atlanterhavet og Stillehavet, der samlet set er 700 gange større end Danmark. Og for nylig blev der så fundet mikroplast i drikkevandet i 12 danske kommuner. 

- Det er et kæmpe problem, som vi ikke kan efterlade til de næste generationer. Vi kan selvfølgelig ikke skifte væk fra plastik fra den ene dag til den anden. Men der er alternativer, og vi skal begynde et sted, siger Freddy Blak. 

Et enigt Forretningsudvalg i Region Sjælland har ifølge Dagbladet Ringsted nikket ja til forslaget, og spørgsmålet vil nu blive taget op i regionens klima- og miljø-udvalg. 
Ud over begrænsning af mikroplast ligger det også i Freddy Blaks forslag, at man undersøger, hvordan man kan mindske udledningen af mikroplast ved anlægsopgaver, eksempelvis byggeriet af supersygehuset i Køge. 

Forslaget lægger også op til, at regionen dropper brugen af plastikindkøbsposer til fordel for bionedbrydelige majsposer.

Kilde: \ritzau\

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131