23948sdkhjf

Fornøjede plastvirksomheder i metal-land

Forrige uges HI industri-messe i Herning tiltrak også flere plastvirksomheder.

- Vi har haft en rigtig god messe. Det er jo ikke en plastmesse det her, og det er derfor, vi er her. Vi er her for at hjælpe virksomhederne i transformationen fra metal til plast, og der har vi fået rigtig god opmærksomhed, fortalte sales & marketing manager hos Erteco, Edwin Groothuis, da PlastForum fangede ham på messens sidste dag.

- Når man er vant til at arbejde med et materiale, så er det svært at skifte fra noget, man er tryg ved. Der kan vi hjælpe med noget viden og nogle beregninger, der kan vise, at plast sagtens kan bruges i stedet, uddybede han.

Forud var gået tre intense dage i det midtjyske, hvor mere end 20.000 gæster lagde vejen forbi Messecenter Herning. En del af disse lod sig altså friste af en snak med de udstillende plastvirksomheder, der generelt meldte om en god messe.

- Det har været superfint. Man kan tydeligt mærke, at der har været gang i den danske industri. Der har været mange besøgende, mange eksisterende kunder, og konkrete forespørgsler er der også kommet, sagde Brian Hansen Uhd, sales manager hos OTV Plast.

Vejen-virksomheden var først og fremmest med på messen for at ”vise flaget”, men som Brian Hansen Udh forklarede, så vil det ikke gøre noget, at han om et halvt år kan forbinde en ny kunde med et møde på messen.

Hos Schoeller Plast var det tredje gang, man var med på HI-messen

- Det er første gang, vi repræsenterer hele Schoeller-familien, og det sætter os mere på landkortet. Det gør også, at det produktprogram, vi har med, er mere bredt, fortalte direktør for salg og udvikling, Jan Bybjerg Pedersen.

- Vi har været glade, og det er altid en fornøjelse at være på messe. Vi har haft besøg af nogle gode kunder, har snakket cirkulær økonomi og har også snakket nogle spændende projekter, tilføjede han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1