23948sdkhjf

Lille sensor sparer virksomhed for 12 ton spildplast

Sprøjtestøbningen blev fulgt nøje med intelligente sensorer.

I 2016 gik mere end 12 tons kostbar kvalitetsplast til spilde i produktionen hos HP Industrial, primært som følge af fejl i virksomhedernes støbemaskiner. Værst var det, når der opstod problemer, mens maskinerne kørte op til en weekend og der ikke var nogen til at standse produktionen og løse problemet.

- I værste fald mødte vi ind en morgen og fandt hundredvis af defekte skafter fra nattens produktion, der var lige til at smide ud. Det var ret fortvivlende, for vi kunne ikke engang dokumentere hvorfor, hvornår og hvordan fejlene opstod, siger Martin Boalth Petersen, der er direktør i HP Industrial A/S.

Overvåget sprøjtestøbning
Løsningen blev en ny cloudopkoblet overvågningssensor fra Microsoftpartneren Cordiq, som blev koblet på selve sprøjtestøbermaskinen. Den indsamler data fra produktionens forløb og kan undersøge årsagen til, at problemerne opstår. Og det har været en kæmpe hjælp at blive klogere på egen produktion helt ned i detaljen, siger direktøren.

- Det kan potentielt få temmelig stor betydning for os - også rent økonomisk – fordi vi har fået vigtige data til at nedbringe spildet og optimere produktionen, siger Martin Boalth Petersen.

HP Industrial har 15 medarbejdere og fremstiller plastprodukter til professionel rengøring. Virksomheden er eneproducent af helstøbte plastskafter uden samlinger, hvor der kan gemme sig bakterier og navs. 

Banalt gennembrud
Samtidig har sensorerne betydet en væsentlig optimering af virksomhedens materiel på tværs af en række ældre maskiner, der hverken er født med sensorer eller internetopkobling.

Dataen blev behandlet, og derfra kunne medarbejderne fra Cordiq hurtigt identificere årsagen til de kostbare fejl: Nemlig at den del af maskinen, der udmåler en eksakt mængde plast pr. skaft, undertiden skred i justeringen.

- Det lyder måske banalt, men for os var det lidt af et gennembrud. Nu har vi ikke bare formodninger at arbejde med, men reel viden på hånden. Og når vi har samlet lidt flere data og analyseret på dem, vil vi have et solidt grundlag for at identificere et mønster, gå til maskinproducenten og forklare præcis, hvor og hvordan de skal justere. På sigt kan vi med samme løsning overvåge de andre maskiner af samme type, hvilket virkelig vil kunne nedbringe spildprocenten, siger Martin Boalth Petersen.

Han bemærker, at en effektiv indsats også vil optimere produktionen betydeligt, når virksomheden slipper for at skulle kalkulere med risikoen for at en hel nats produktion skal kasseres.

Intelligent overvågning for SMV’ere
Eksemplet illustrerer, hvor stor forskel cloudbaseret teknologi og internetopkoblede sensorer kan gøre, også hos mindre og mellemstore virksomheder. Tidligere var det dyrt og besværligt at arbejde med senorer og intelligent, men nu er det landet i et leje, hvor alle kan være med, siger Frederik Bonde fra Cordiq. 

Ligeledes vurderer Martin Boalth Petersen fra HP Industrial, at virksomheden har fået stor værdi af forløbet, selv det indtil videre blot har karakter af et begrænset proof of concept.

- Jeg var skeptisk i starten og troede ikke helt, at Cordiq ville kunne give så klare data på vores maskinproblem. Vi har gennem længere tid haft en formodning om sammenhængen mellem maskinudsving og vores kvalitetsproblemer, men har nu også fået data som dokumentation på denne sammenhæng. Der er for mig slet ingen tvivl om, at vi får virkelig stor gavn af den indsigt, vi har opnået gennem projektet her, siger Martin Boalth Petersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.526