23948sdkhjf

Omgående reaktion på mistanke om forurenet skum

Efter advarsel om mulig forurenet kemi, har BPI sendt berørte medarbejderne hjem.

Reaktionen fra den sydvestjydske skumproducent BPI kom prompte ved meddelelsen om, at man fra en af sine underleverandører havde modtaget skumblokke med et forhøjet indhold af et særligt stof – det såkaldte DCB – der er mistænkt for at være sundhedsskadeligt i mængder, der overstiger de, for produktet, godkendte grænseværdier.

Således sendte man medarbejdere fra tre afdelinger i Danmark hjem - og tilsvarende på fabrikken i Polen, der drives efter samme standarder som på den danske fabrik. Det skriver BPI i en pressemeddelelse.

- Vi tager ingen chancer, når det gælder vores medarbejdere. Og vi har en ren produktion og gør meget ud af sikkerhed og miljø. Men vi må også huske, at der er tale om kemi i forskellige sammensætninger og doseringer. Derfor tager vi alle tænkelige forbehold, hvis der opstår tvivl, usikkerhed eller på nogen måde risiko. Tryghed og sikkerhed er vores absolutte topprioritet – hvad enten der er tale om vores kunder eller vores medarbejdere – fortsætter direktøren, der endnu ikke kan sige noget om, hvornår produktionen er tilbage til normale tilstande, siger administrerende direktør i BPI Jesper Brix.

BPI leverer skumløsninger til bygge-, anlægs- og maskinindustrien samt større, anerkendte, high-end møbelproducenter.

Ifølge informationen fra BPIs underleverandør drejer det sig om fem skumkvaliteter, hvor grænseværdierne kan være overskredet, og BPI besluttede derfor at hjemsende produktionsmedarbejdere, der enten var i direkte eller indirekte kontakt med de pågældende skumtyper.

Undersøger omfang
Såvel underleverandør, som BPI, er nu i færd med at kortlægge præcis, hvor og i hvilket omfang de forskellige skumkvaliteter er distribueret, så man hurtigst muligt kan orientere og – om nødvendigt - tilbagekalde det leverede skum fra berørte kunder og samarbejdspartnere.

BPI var nogle af de første i Europa til at overgå til det mere miljøvenlige, MDI-baserede skum – men en stadig mindre og mindre produktion er altså stadig TDI-baseret. Det er den begrænsede mængde, der netop nu er blevet berørt af råvareproblemet. Ikke blot i forhold til omgivelserne – men også i forhold til medarbejderne, ser administrerende direktør - Jesper Brix – meget alvorligt på situationen.

- Lige nu er det vigtigste at få inddæmmet alle tænkelige skader og følgevirkninger, indtil alt er undersøgt og alle nødvendige skridt er taget. Men vi forventer at få situationen løst og under fuld kontrol indenfor meget kort tid, ligesom alle berørte kunder vil blive kontaktet hurtigst muligt og holdt løbende ajour om udviklingen, afslutter Jesper Brix.

Aktuelt er den pågældende underleverandør til BPI i færd med at foretage en række inspektioner og målinger til identifikation af problemets omfang. BPI følger sagen nøje, mens man sideløbende også selv foretager forskellige målinger og allerede er i færd med at tage kontakt til berørte kunder og samarbejdspartnere.

Læs mere om: BPI
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095