100 siders vigtig viden om circulær industriplast

Hvordan har 14 danske industrielle virksomheder håndteret starten på den circulære omstilling? Svarene kom i punktform på vinterens største konference for cirkulær plast, da "Virksomheder driver den grønne omstilling" løb af staben i Industriens Hus i denne uge.
Vil man dykke endnu længere ned i virksomhederne og deres erfaringer med circulære plastløsninger, kan man med fordel brygge sig en god kop kaffe og læse rapporten "Insights and outlook from the Circular Industrial Plastic (CIP) partnership, der er et direkte resultat af CIP-partnerskabet, der blev rullet ud i 2022 og netop er nået sin afslutning.
Rapporten skitserer de skridt, der er taget for en mere cirkulær brug af industriel og teknisk plast på tværs af virksomhedernes værdikæder. Den indeholder dyrebar viden om erfaringer fra nogle af Danmarks allerstørste virksomheder som Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk, der alle bruger plasten som uerstatteligt materiale i alt fra varmepumper til insulinpenne.

Formålet med rapporten er at fremvise erfaringerne fra det tre år lange CIP-partnerskab og er baseret på information fra adskillige møder, fem midtvejsrapporter, syv workshops og en række onlinemøder, 19 styregruppemøder, fysiske besøg og møder på hvert partnersite og kvalitative dybdeinterviews med partnere.
Med andre ord: Vigtig viden fordelt ud over 100 sider.
- Netværk giver viden, og det er både det, vi har forsøgt at opnå gennem CIP-partnerskabet, men også med konferencen i dag. Eksemplets magt er nemlig afgørende, og vi sidder tilbage med en følelse af begrundet optimisme. Vejen har langt fra været lige, og vi har en lang, bumpy vej igen. Men partnerskaber er helt afgørende for processen, uanset hvor vi er i værdikæden, sagde Lars Haahr Jepsen, projektchef, ph.d. hos Teknologisk Institut på ugens konference, som du kan læse mere om her.
