23948sdkhjf

Trods øget salg af stomiposer falder overskuddet hos Coloplast

Coloplasts salg inden for stomi er vokset syv procent drevet af salg af stomiposer. Men indtjening falder

I første kvartal er omsætningen i Coloplast vokset med seks procent. Men overskuddet er lavere end i samme periode året før.

Det viser selskabets regnskab for første kvartal i det skæve regnskabsår 2024/2025. Regnskabet er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

Kvartalet dækker månederne oktober, november og december i 2024.

I løbet af de tre måneder har Coloplast tjent lige over én milliard kroner. Det er 14 procent mindre end i første kvartal året før.

Omsætningen for kvartalet sniger sig op over syv milliarder kroner mod 6,6 milliarder i samme periode for et år siden.

Coloplast producerer blandt andet sygeplejeartikler til brug inden for stomi, kontinens og hudpleje.

Stomi er Coloplasts største forretningsområde målt på salg. I kvartalet er omsætningen inden for stomi vokset med syv procent til 2,5 milliarder kroner.

Særligt stomiposen SenSura Mio Convex har bidraget til væksten, lyder det. Og her er salget især steget i Storbritannien og Tyskland.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094