23948sdkhjf

Coloplast er blandt verdens mest bæredygtige virksomheder

Årets placering er dog lavere end sidste års

Den danske stomi-gigant Coloplast har scoret sig en stor hæder.

Virksomheden fra Humlebæk er nemlig at finde på anerkendte medie Corporate Knights' liste over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder.

Her lander Coloplast på en 92.-plads

Mediet vurderer en lang række internationale virksomheder ud fra hvor stor en del af deres omsætning og investeringer, der er baseret på bæredygtighed.

Det er i denne kontekst, at Coloplast har fundet vej til listen igen, omend årets placering som nummer 92 er lidt lavere end sidste års 78.-plads.

Coloplast omsatte i seneste regnskabsår for 27 milliarder kroner med en bundlinje på godt 5 af slagsen. Virksomheden har på verdensplan over 14.500 ansatte.

Coloplast får dansk følgeskab af Vestas, Ørsted, Pandora, Novonesis og Novo Nordisk på Corporate Knights' liste over de 100 mest bæredygtige virksomheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.58