Fejedrengen vender retur: Slut med regeljungle
Efter efterårets store debat om de "fejedrenge" i industrien, er der pr. 1. januar landet nye og lempede regler for fritidsjob: Flere unge kan nu få deres første arbejde.
SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder. roser ændringerne og hæfter sig specifikt ved den nye tilgang, hvor man tydeligt understreger, at unge fritidsjobbere gerne må arbejde i nærheden af værkstedsmaskiner – eksempelvis som fejedrenge eller -piger. Tidligere har der været usikkerhed om reglerne, og en række afgørelser fra 2024 betød, at mange værksteder ikke kunne tage unge ind til simple opgaver som at feje gulvet.
Der blev pustet ekstra liv i debatten, da indehaver af plastgenanvendelsesfabrikken, Stig Nielsen, i efteråret ærgrede sig over, at Arbejdstilsynet satte en stopper for hans 25 år lange tradition med fejedrenge på fabrikken.
Stig Nielsens udtalelser vakte dengang opsigt helt ind på Christiansborg. Og nu har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og Folketingets partier lempet. reglerne
Vi er enige med regeringen i, at den teknologiske udvikling har gjort arbejdspladser som værksteder markant mere sikre. Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.
- Vi er enige med regeringen i, at den teknologiske udvikling har gjort arbejdspladser som værksteder markant mere sikre. Det er derfor fornuftigt, at man flytter vægten fra lange lister med detaljerede regler til en vurdering baseret på faktiske forhold, instruktion og tilsyn. Den tilgang vil gøre det lettere for både unge og virksomheder, siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark i en pressemeddelelse.
En vej ind i arbejdslivet
Fritidsjobs er ikke kun en måde for unge at tjene deres egne penge på. Det er også en vej ind i arbejdslivet, hvor de lærer at tage ansvar, får praktiske færdigheder og får en vigtig forståelse for arbejdsmarkedet, siger Jesper Beinov.
- Det er glædeligt, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og Folketingets partier nu lemper reglerne, så flere unge kan få deres første arbejde, siger han.
Fra 1. juli 2025 vil yderligere ændringer træde i kraft, herunder en kritisk gennemgang af, hvilke maskiner der stadig bør betragtes som farlige.
Vi ser frem til, at reglerne moderniseres yderligere. Især gennemgangen af maskinlisterne er afgørende.
- Vi ser frem til, at reglerne moderniseres yderligere. Især gennemgangen af maskinlisterne er afgørende for, at flere unge kan få adgang til relevante arbejdsopgaver. Når sikkerheden er i orden, er der ingen grund til at afskære unge fra at hjælpe til på værksteder og landets i virksomheder, siger Jesper Beinov.
SMVdanmark roser også den klare kommunikation, som Arbejdstilsynet nu vil sikre til virksomheder og tilsynsførende:
"Klare regler og effektiv kommunikation er helt centralt for at undgå unødige misforståelser. Vi hører fra mange af vores medlemmer, at det kan være svært at navigere i regeljunglen, og derfor er det positivt, at Arbejdstilsynet vil styrke vejledningen og i højere grad lægge vægt på skønsprincipper og lokale forhold, siger Jesper Beinov.
Læs mere om reglerne her.