23948sdkhjf

Plastic Change: Afgørende slag venter

Forhandlingerne om en global aftale mod plastforurening blev i går søndag udskudt. Udskydelsen giver mulighed for en mere ambitiøs aftale, mener danske Plastic Change

I stedet for at slutte det femte forhandlingsmøde med en aftale som planlagt, valgte FN's medlemslande i går søndag at udskyde beslutningen om den endelige aftale i en global plasttraktat. Det er ikke nødvendigvis en dårlig beslutning, mener den danske miljøorganisation Plastic Change. Strategisk direktør, Anne Aittomaki, der fulgte forhandlingerne som observatør, siger i en pressemeddelelse:

- Behovet for at tøjle verdens plastikforurening bliver større dag for dag, så vi havde bestemt håbet på en aftale, der kunne levere netop dét. I løbet af de seneste timer blev det dog klart, at det ikke var muligt at komme nær en tilfredsstillende tekst inden for den planlagte tidsramme. Ikke fordi viljen til en ambitiøs aftale manglede, men fordi en lille sammenslutning af lande stak en kæp i hjulet, siger Anne Aittomaki.

- På den ene side stod civilsamfundet sammen med et flertal på over 100 lande, der ønsker en ambitiøs aftale, blandt andre EU-landene og lande, der er hårdt ramt af forurening. På den anden side stod et mindretal af hovedsageligt olieproducerende lande, der har afsporet forhandlingerne og forhindret fremskridt helt til det sidste. I det her tilfælde er ingen aftale bedre end en dårlig aftale.

Plastic Change fortsætter arbejdet for en aftale, som verden har brug for, siger Anne Aitomakki.

- Selvom vi med garanti vil se de samme magtkampe udspille sig ved det kommende møde, er udskydelsen af aftalen ikke et nederlag. Det er et udtryk for, at de ambitiøse lande ikke lod sig tryne og holdt fast i deres værdier i kampen mod plastikforurening.

På trods af tilslutningen til en aftale, som bremser plastforurening i hele plastens livscyklus, lykkedes det ikke landene at blive enige om bindende mål på en række områder:

Begrænsning af plastproduktion, forbud mod særlige plastprodukter og kemikalier, behovet for finansiering til at implementere aftalen, særligt i udviklingslandene.

Artiklen er en del af temaet FN's plasttraktat.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064