23948sdkhjf

Polymerleverandør styrker vinduesdivisionen

Rehau A/S har ansat Jonas Grøndal som commercial project manager i sin vinduesdivision i Danmark. Jonas vil spille en central rolle i at rådgive bygherrer, entreprenører og konsulenter samt drive projektsalget på det danske marked med et stærkt fokus på bæredygtighed og design. Hans primære opgaver vil desuden omfatte lancering af nye produkter og løsninger, oplyser Rehau.

Jonas Grøndals ansættelse er en del af Rehaus' strategi om at styrke sin tilstedeværelse på det danske projektmarked. Hans ansættelse er direkte afledt af Rehaus' presales strategi, hvor man ifølge Rehau ønsker "vækst gennem en tidlig indsats og direkte kontakt med de vigtigste interessenter." 

Målet er at tilføre værdi gennem ny viden om bæredygtighed, genanvendelse og cirkulær økonomi inden for vinduesindustrien.

Rehau er leverandør af polymer- og kompositprodukter til blandt andet vinduesindustrien, møbelindustrien og bygge og anlæg med 190 lokationer og over 20.000 medarbejdere verden over. Koncernen fejrer sit 75-års jubilæum i år, mens Rehau A/S sidste år kunne markere 50 år på det danske marked.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05