Anne Ristorp Kraufeldt Foto: Magasinet Plast

Hvert år, når sommerferien lakker mod enden, samles Plastforums redaktion med resten af Nordiske Medier fra Aalborg, København, Odense og Aarhus og krydser klinger med en - for de fleste af os - uvant aktivitet.

Vi har klappet i takt. Vi har sunget - nogenlunde - enstemmigt. Vi har sågar indgået i et kakofonisk violinspil i et usmukt inferno af lyden fra hårdt prøvede violinbuer og sværdslag med noder. 

I år var det stortrommens tur. 100 kvinder og mænd blev udstyret med spande af industriplast bundet i et reb omkring vores hofter. Trommestikkerne gik lystigt, og efter en times øvelse kunne man kun konstatere, at det trods alt lød bedre end i de første fem minutters trommen... i hvert fald langt bedre end violinspillet.

Pointen: Når man øver sig og gør sig umage, kan man i sidste ende tromme i takt. Det gælder sådan set i alle aspekter af livet. På arbejdspladsen, i familien. Og såmænd også når man skal kæmpe med affaldssortering i virksomheder, husstande og kommuner.

Men som altid skal man ville det. Man skal gøre en indsats. Spørgsmålet er, om danskerne gerne vil sortere.

Tre gange indenfor den seneste måned har jeg personligt besøgt venner, hvor plasten ender i samme affaldsbøtte som restaffaldet.

Der er dem, der bare er ligeglade. Der er dem, der ikke orker det. Og så er der dem, der yder direkte modstand og af forskellige årsager nægter.

De to første grupper kan vi få omvendt. Værre ser det ud med den sidste. I en tid, hvor producentansvaret banker på døren og de emballageansvarlige virksomheder gør en kæmpe indsats for at designe til genanvendelse, virker det håbløst, at forbrugeren skal være stopklods.

For hvad nytter design i monomaterialer og letgenanvendelige plasttyper, hvis forbrugeren alligevel bare smider plasten i restaffaldet.

Kom nu!

Alene i den seneste uges tid er min mailbakke blevet fyldt med problematikker om samme emne. Blandt andet viser et helt nyt estimat fra Månedsmagasinet Samvirke, at danskerne hver uge smider 270.000 e-cigaretter i den forkerte skraldespand. Men e-cigaretter indeholder, udover plast, både batteri og elektronik, og skal derfor smides i farligt affald. 

Estimatet er baseret på en britisk undersøgelse, men der er ingen grund til at tro, at danskerne er et hak bedre end briterne. En e-cigaret vejer ca. 25 gram, så lad os antage, at mindst 15 gram heraf er produceret i plast. Det er med lidt hurtig hovedregning fire ton plast, der hver uge ryger i restaffaldet uden at blive genanvendt. En dråbe i havet, men mange dråber gør som bekendt en rigtig stor bunke vand.

I øjeblikket er 30.000 danske skoleelever i gang med at undersøge, hvordan danskerne sorterer. Ultimativt skal elevernes viden generere det hidtil største og mest præcise datasæt om, hvordan forbrugerne sorterer plastaffald.

'Masseeksperimentet' kaldes projektet. Afsættet er plastforurening i naturen, affaldssortering af plast i husholdningen og plast i tekstiler. 1.400 klasser deltager i eksperimentet, der har afsæt i forskningsprojektet Change4Circularity.

Jeg er sjældent pessimist, men et realistisk bud er, at elevernes resultater vil afspejle dem, vi i forvejen kender: Nemlig at ca. 23 procent af Danmarks plastemballage-affald bliver genanvendt (tal fra EU’s statistikorganisation Eurostat, 2021.).

Vi kan håbe, at Masseeksperimentet kan afsløre en ny virkelighed - men jeg forventer det ikke.

Til gengæld vil Masseeksperimentet generere meget mere end blot data. Langt vigtigere vil eksperimentet forhåbentlig opdrage en ny generation, der kan tage hjem og opdrage videre på de ældre. Og forhåbentlig dermed rykke lidt til dem, der normalt ikke kan overskue sortering eller dem, der normalt bare er ligeglade. Dem, der kategorisk ikke vil, får vi formentlig aldrig skovlen under.

Denne leder er oprindeligt bragt i Magasinet Plastforum den 27. september 2024.