23948sdkhjf

Disse brancher er stærkest repræsenteret på Foodtech

Plast- og emballagebranchen deltager i høj grad på FoodTech

Det er knap to år siden, at den seneste udgave af FoodTech løb af stablen i Messecenter Herning.

Over de første tre dage af november 2022 besøgte i alt 6.918 personer messen for fødevareindustrien og dens leverandører af produktionsudstyr og meget andet.

614 af dem kom fra udlandet, og 2022-udgaven af FoodTech bød på 275 udstillere.

Arla var topscorer

Dengang var Arla Foods den absolutte topscorer blandt de virksomheder, som sendte flest repræsentanter til Herning, mens det største norske mejeri Tine var nummer fem og Thise Mejeri landede på en syvendeplads.

Derfor er det ikke så underligt, at mejeribranchen topper listen over de bedst repræsenterede brancher på FoodTech. Det fremgår af FoodTech-organisationens Facts- og analyse-pjece fra 2022-udgaven.

På andenpladsen kom maskinbranchens folk, mens ingrediens-branchen endte som treer.

Brancheforeningen Plastindustrien afholder som tidligere omtalt minikonfererence om den seneste og kommende lovgivning inden for fødevareemballager. På konferencen kan man høre detailhandelens bud på, hvorfor emballager af plast kan være det miljømæssigt bedste valg.

Tilmelding til mini-konferencen skal ske direkte til FoodTech 2024, hvor man også køber billet til selve messen, mens konferencen er gratis. Programmet kan ses her.

Top 20 - bedst repræsenterede brancher på Foodtech


1. Mejerier

2. Maskiner og udstyr til fremstilling af fødevarer mv.

3. Fremstilling af ingredienser

4. Uddannelse, forskning og videnscentre

5. Øvrig fødevareindustri

6. Metal- og stålindustri

7. Emballageindustri

8. Fremstilling af elektrisk udstyr

9. Svine- og kreaturslagterier

10. Brød- og konfektureindustri

11. Kemisk industri

12. Bryggeri- og læskedrikindustri

13. Fiskeindustri

14. Rådgivning

15. Biotek-industrien

16. Farmaceutisk industri

17. Plastindustri

18. Sporbarhed (analyseudstyr, mærkning, datafangst)

19. Medicinalindustri

20. Fremstilling af vegetabilske og animalske olier samt fedt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082