23948sdkhjf

Fremtidens tøj: Forskere vil erstattet polyester med bioplast

En ny metode til at fremstille tekstil skal erstatte blandt andet mikroplast med plantefibre, mindske brugen af kemi og reducere udledningen af drivhusgasser hos tøjindustrien

j skaber store affaldsmængder i form af mikroplast, kemi og kasserede tekstiler. I Danmark køber vi omkring 75.000 tons tøj hvert eneste år, og det sætter tydelige spor i klimaregnskabet.

Derfor er der efterspørgsel efter nye bæredygtige løsninger til at producere tøj.

Med projektet BioFibreLoop skal forskere fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) finde nye produktionsmuligheder, hvor man for eksempel erstatter langsomt nedbrydelig plast og farlige kemikalier i tekstilerne med bioplast. Det fortæller Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i en pressemeddelelse.

- I projektet erstatter vi tekstiler af traditionelle plastmaterialer såsom polyester med materialer af plantefibre og bionedbrydelig plast. Desuden vil vi gennem laserteknologi lave fysiske nano- og mikrostrukturer i tekstilerne, der er inspireret af naturlige biologiske teknologier. Laserteknologien skal bruges til at opnå anti-bakterielle, selvrensende, vand- og olieafvisende egenskaber i tekstilet, siger Keld Alstrup Jensen, professor på NFA.

Forskerne forventer, at metoden vil reducere udledningen af drivhusgasser med 3-7 tons per tons produceret tekstil og medføre 50-90 procent genanvendelse af tekstilerne.

BioFibreLoop-projektet er støttet af EU’s rammeprogram for forskning og innovation og involverer 13 partnerorganisationer fra ni europæiske lande. Indledningsvist vil gruppen bag BioFibreLoop udvikle tekstil til arbejdstøj, træningstøj og friluftstøj.

Projektet startede officielt i juni 2024, og samarbejdet om udviklingen af BioFibreLoop løber frem til 2027, hvor partnerorganisationerne forventer at kunne levere patenterede teknikker til at lave det bionedbrydelige tekstil. 

Projektets tovholder og koordinerende organisation er Det Tyske Institut for Forskning i Tekstil og Fibre (DIFT) i Denkendorf. Teknologierne bag BioFibreLoop og genanvendelsen af bio-baserede materialer bliver udviklet i tre pilotprojekter i henholdsvis Østrig, Tyskland og Tjekkiet. 

BioFibreLoop-projektet er støttet af Horisont Europa, der er EU’s rammeprogram for forskning og innovation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104