23948sdkhjf

Profilproducent lukker hollændere ind i varmen: Fusion i Fredericia

Fiberline Building Profiles fusionerer med det hollandske selskab Krafton.

Fusionen betyder, at selskabet kan tilbyde et udvidet sortiment af pultruderede konstruktionsprofiler og planker og optimere leveringstiderne til kunder i hele Europa.

- Vi har taget dette skridt for sammen at blive stærkere, vokse hurtigere og skabe større succes til gavn for alle involverede, oplyser Peter Thorning, adm. direktør for Fiberline.

Fiberlines fortsatte mål er at gøre FRP til et bredt anerkendt byggemateriale i Europa. Fusionen medfører, at Fiberline vil håndtere produktions- og forsyningskædefunktioner fra Holland og Polen og tilbyde et omfattende udvalg af både planker og profiler fremstillet af glasfiberbaserede kompositter. 

- Vi forbliver forpligtede til at levere standardiserede strukturelle profiler, der styrker byggesektoren, siger Peter Thorning.

Peet Bijl, stifter af Krafton siger, at de to selskaber passer rigtig godt sammen.

- Fusionen vil styrke vores position på markedet til fordel for alle vores interessenter. Jeg ser utrolig meget frem til et professionelt samarbejde, der vil fremme vores fælles målsætning om at gøre glasfiber til fremtidens foretrukne byggemateriale.

Fusionen medfører, at de hidtidige ejere af henholdsvis Fiberline Building Profiles og Krafton nu ejer hver 50 procent af Fiberline Building Profiles, som Krafton er integreret som et datterselskab af.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08