23948sdkhjf

Plastic Pavilion rejser sig i designmekka

Plastic Pavilion skal genopføres i smuk designhave hos Designmuseum Danmark under ' 12.-14. juni og senere på Formland i Herning til august

Da Plastic Pavilion sidste sommer fik premiere på Gl.Strand under den internationale arkitektkonference UIA, lå det i kortene, at pavillonen kunne rejses igen og anvendes til flere formål.

Det sker nu. 

Plastic Pavilion skal nemlig dels danne rammen om en udstilling af cirkulære møbler og interiør samt en række events på '3daysofdesign' 12.-14. juni i samarbejde med Designmuseum Danmark. Og dels skal pavillonen være en del af 'Formland'-messen i Herning 17.-19. august.

Det er Plastmontøren, der igen skal sætte pavillonen op. Men der skal lidt andre løsninger til end i sommeren 2023, fordi fundamentet i Designmuseum Danmarks have er græs og ikke brosten som på Gl. Strand, siger ejer og direktør i Plastmontøren, Benny Walsøe Pedersen.

- Vi er så småt i gang med planlægningen. Der er nogle få rettelser til opsætningen, men det skal vi nok få løst i praksis, siger Benny Walsøe Pedersen.

Tilfredshed med sommerens samarbejdspartnere

Hos Plastindustrien er man svært tilfredse med igen at bruge pavillonen i designsammenhænge.

- Siden sommeren 2023 har vi ledt efter den perfekte lejlighed til at genopføre pavillonen. Og nu har vi fundet de optimale rammer og de rette samarbejdspartnere, siger seniorkonsulent i Plastindustrien og én af initiativtagerne til pavillonen, Rasmus Grusgaard.

Pavillonen skal på 3daysofdesign lægge ramme til en udstilling - Circular Furniture Days - herunder en række talks og events, der vil være åbne og gratis for alle interesserede.

I den nye opstilling ændres pavillonen til at danne rammen om nye og velkendte danske designmøbler og interiør, som har det til fælles, at de har en bæredygtig profil.

- Vi får en fantastisk mulighed for at demonstrere vores “design for disassembly”-koncept og bringe plastmaterialer i fornemt selskab med både nyt dansk møbeldesign og Designmuseets historiske samling. Vi er stolte over, at vores fælles arbejde vil blive præsenteret i en så prestigefyldt sammenhæng, og vi ser frem til at fortælle flere positive historier om plast, siger Rasmus Grusgaard.

Efter 3daysofdesign skal pavillonen forsætte sin turné på Formland Autumn interiørmessen i Messecenter Herning 17.-19. august.

De 40 forskellige sponsorer og bidragsydere, der i sommer muliggjorde opsætningen af Plastic Pavilion kan dermed forvente en invitation til at se pavillonen opsat i nye omgivelser. Det siger adm. direktør i Plastindustrie, Thomas Drustrup:

- Kæmpestort tak til alle jer sponsorer og bidragsydere for støtten til pavillon-projektet. Vi glæder os til at invitere jer forbi pavillonen igen i dens nye opstilling. Jeg håber, at vi ses til 3daysofdesign i museumshaven til juni, siger Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien.

Plastic Pavilion skubber grænser og udfordrer normer i byggeriet: - Personligt tror jeg ikke, at plast provokerer

Og her:

Plastic Pavilion fra idé til konstruktion: - Vi har blot leveret byggeklodserne. Det er arkitekterne, der fortæller den rigtige historie

Artiklen er en del af temaet Plastic Pavilion .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113