23948sdkhjf

Nyt om navne: Induflex styrker salgsteamet

Tina Heslop Christensen, 55 år, er ny salgs- og projektkoordinator hos Induflex i Støvring, som producerer kundespecifikke og -designede plastemner.

Hun kommer senest fra en stilling som produktionsplanlægger assistent hos Hans Jensen Lubricators, mens hun er uddannet grafiker fra Techcollege.

- Hun kommer med de rette kompetencer, så hun kan sætte sig ind i kundernes tegninger og have en konstruktiv dialog med dem. Det gør, at vi øger vores serviceniveau og respons på tilbud til vores kunder, hvilket er med til at skabe endnu mere værdi for dem, fortæller Rasmus Hosbond, salgschef hos Induflex.

Også Tina Heslop Christensen selv glæder sig til at komme i gang med sin ny rolle i virksomheden.

- Induflex er en spændende, ambitiøs og ordentlig virksomhed med gode værdier, hvilket også var grunden til, at jeg søgte stillingen. Det glæder jeg mig til at udforske og bruge mine erfaringer fra produktionsvirksomheder i en ny og spændende branche, siger Tina Heslop Christensen.

Udover sin tid hos Hans Jensen Lubricators har Tina tidligere arbejdet hos CCL Label Speciality Scandinavia, Skanem Hobro og Mekoprint.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095