23948sdkhjf

Kasper Schmidt bliver ny CEO i Dansk Retursystem

Dansk Retursystem henter Kasper Schmidt som ny administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som adm. direktør for Rejsekort & Rejseplan A/S og tiltræder 1. august hos Dansk Retursystem, som driver det danske pant- og retursystem. Her afløser han Lars Krejberg Petersen, der har ønsket at fratræde i 2024. Det skriver Dansk Retursystem.

Kasper Schmidt er 48 år, uddannet cand.scient.soc. og har en bred baggrund indenfor strategi, ledelse og digitalisering, blandt andet fra konsulentbranchen og den offentlige sektor.

- Kasper har stor erfaring med at arbejde med mange kunder og interessenter på strategisk niveau i komplekse og regulerede sektorer, og i virksomheder, der kombinerer et kommercielt sigte med et samfundsmæssigt bæredygtigt perspektiv. Det er den helt rigtige baggrund for at videreføre Dansk Retursystem og yderligere styrke positionen som et velfungerende producentansvarssystem. Jeg ser frem til samarbejdet med Kasper, siger Carsten Ørnbo, bestyrelsesformand for Dansk Retursystem.

Dansk Retursystem driver det danske pant- og retursystem efter en cirkulær økonomisk forretningsmodel. Hver dag panter danskerne 5,4 millioner flasker og dåser, som gennem pantsystemet bliver genanvendt til nye. Det gavner både klima og miljø, når materialerne genanvendes, og sidste år sparede pantsystemet for udledningen af over 200.000 tons CO2.

Det er netop interessen for bæredygtighed og samfundsansvar, som Kasper Schmidt ser frem til at arbejde videre med som CEO hos Dansk Retursystem.

- Jeg er glad for at få muligheden for at lede Dansk Retursystem og sætte mine kompetencer indenfor digitalisering og strategi i spil i en miljøvirksomhed, som alle danskere har glæde af. Jeg ser frem til sammen med resten af organisationen at videreudvikle Dansk Retursystems position som en nøglespiller indenfor cirkulær økonomi og skabe forbedringer til gavn for både klimaet og samfundet, siger Kasper Schmidt.

Kasper Schmidt tiltræder som administrerende direktør 1. august, hvor han afløser Lars Krejberg Petersen, der har ønsket at fratræde i 2024. Lars Krejberg har gennem sit virke haft årrækker med succes, hvor Dansk Retursystem har slået rekord på rekord i antallet af pantede dåser, plastflasker og glasflasker fra forbrugerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08